Bag ethvert stort arrangement, står en hær af mennesker bag. VM i herrehåndbold er bestemt inden undtagelse – og en af folkene bag, er for mange et kendt ansigt. I 2009 stod han med sin makker, Lars Ejby Pedersen på gulvet i Kroatien og dømte VM-finalen. I år sidder han som presseansvarlig i Jyske Bank Boxen.

Den 1. februar 2009 er en dag det lokale byrådsmedlem, Lars Ejby Pedersen, sjældent glemmer. Sammen med sin makker, Per Olesen, havde han den store ære at dømme VM-finalen i Kroatien – en kamp mellem hjemmeholdet og Frankrig. Det var en finale, hvor de to dommere måtte have det røde kort op af lommen – og det var i en højintens finale, hvor hjemmeholdets publikum tyrede lightere og mønter efter de to dommere.

Den situation står Per Olesen ikke i her 10 år efter, han har fundet sig til rette som presseansvarlig i Jyske Bank Boxen. Fredericia AVISEN fangede en travl Per Olesen til en snak om hans job og selvfølgelig også hans gerning som dommer.

“Jeg sørger for at pressen har det godt, og at de bliver betjent som de skal. Så er jeg med til at afholde de pressemøder der er efter hver eneste kamp”, siger Per Olesen og fortsætter:

“Det er fedt at være en del af. Det er stort at være med til et EM og et VM, men det er også min mulighed for at betale lidt tilbage til Dansk Håndboldforbund og til dansk håndbold, som har givet mig så meget”.

“Det er fedt at være blandt både trænere og spillere. Jeg har kendt dem igennem mange år, og nu er jeg over the hill, så kan vi gå og joke meget med hinanden – og det synes jeg er fedt”, fortæller Per.

Kribler det for at komme ind at dømme?

“Nej, det gør det faktisk ikke. Jeg synes det er dejligt at være udenfor, uden at skulle forholde mig ret meget til nogen der råber af en” lyder det med et grin fra den rutinerede håndbolddommer.

Tidskrævende arbejde

“Vi bruger mange timer. Det er hver eneste dag der er kampe, og vi skal være heroppe hele tiden. Jeg bruger rigtig mange timer heroppe, det gør jeg”, siger Per Olesen.

“Jeg synes det er fedt, det er lækkert at være en del af sådan et arrangement med en masse fede mennesker. Så holder vi til lige ved siden af Fanzonen, der er fyldt hver eneste aften Danmark spiller, det synes jeg er fantastisk”, fortsætter han.

Hvordan var det at dømme VM-finale tilbage i 2009?

“Det var selvfølgelig en super super fed oplevelse at prøve det. Det var jo med Kroatien på hjemmebane mod Frankrig, de to bedste hold. En fantastisk håndboldkamp, hvor der var fuld knald på”, slutter Per Olesen.

www.eventc.dk