Vejret var gråt udenfor, men stemningen på Skærbækværket fejlede ingenting. Fredericia Byråd havde i et samarbejde med Ørsted inviteret til borgerdialogmøde om FN’s 17 verdensmål, et emne der trak mange til Skærbæk.

Stolene var alle optagede, og folk blev nødt til at stå op, for at høre de indledende oplæg fra først Borgmester Jacob Bjerregaard inden Formand for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen, og Ansvarlig for Miljø- og Arbejdsmiljø hos Ørsted, Henrik Hofman, fik ordet.

Den nye cykelsti til Skærbæk blev flittigt brugt i sjove bemærkninger fra de to byrådsmedlemmer, der begge takkede for deres første besøg hos Ørsted – og det første i Skærbæk.

Formand for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen, bød de mange fremmødte velkommen til aftenens utraditionelle byrådsmøde i rammerne hos Ørsted.

“Med FN’s 17 verdensmål har man sat et stort mål for hele verden, og det er et mål vi i Fredericia Kommune rigtig gerne vil være en del af”, lød det blandt andet fra Christian Jørgensen, foran de omkring 100 fremmødte borgere.

Snakken gik lystigt i de fem forskellige stande, men der er ingen tvivl om hvilken stand der var mest populær: Der hvor der var mad. Aftenens menu var langt fra traditionel – tværtimod. Maden var lavet af noget mange ellers ville smide ud. Alt fra appelsinskræller til rugbrød og risalamande blev genbrugt i en ny form – til stor nydelse fra deltagerne.

Ellers var der en summen af liv, en god debat om forskellige tiltag for bæredygtighed på mange områder. Eksempelvis blev der diskuteret bæredygtig transport hos Christian Jørgensen, hvor der ved Bente Ankersen blev talt om fællesskaber.

Lise Nielson faciliterede en debat for unge, hvor de gav deres besyv på en række af byens udfordringer. Affald & Genbrug var også på plads. De havde en interaktiv station, hvor folk kunne komme med et gæt på hvor forskelligt affald hører til – og det er ikke ligetil, det kan jeg godt afsløre.

Udvalgsformand: Vi er glade for inputs til en lokal forskel

“Det der sker er, at vi holder et borgerdialogmøde. Vi snakker om, hvordan vi kan bryde FN’s Verdensmål ned i en lokal kontekst og gøre en forskel lokalt. Det vil vi gerne have en dialog med borgerne om, og vi er glade for at en stor og vigtig spiller på området, Ørsted, vil lægge hus til arrangementet”, fortæller Christian Jørgensen blandt andet.

Da Christian Jørgensen skulle give et bud på den mest populære stand, så var han heller ikke i tvivl:

“Vi er jo i Jylland ikke, så det er jo den stand hvor der er noget rigtig lækkert at spise”, Lyder det med et stort grin fra Christian Jørgensen. Du kan se hele interviewet i videoen ovenfor.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/download_Avis12-2019_HelAvis.pdf?85

1 KOMMENTAR

  1. Transport af / får Dig, til Dig, både til hverdag og ‘fest’?!
    ‘ At gå/cykle til en Perron.
    ” Kan bestille En kørsel, til én perron.
    ‘ Vil Du osse hente Din Fragtpost, der.
    ” Ønsker du dig at Vente Udenfor.
    ‘ Er Eksklusiv selvservice forhold tilgængelig.
    ” Er Kunden mindre vigtig, når Vi har Miljøet i den næste ‘grøft’
    ‘ Kan dér virkeligt være flere Fordele, end De tilgængelige, som Busser, biler og toge.
    ” SKRIV, GERNE ALLE DE ÆNDRINGER,. DE KUNNE ØNSKE DEM! HER UNDER! Tak!

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her