Mathias Kristensen har flere haft en, hvad man kan kalde kaotisk tid som fodboldspiller i Esbjerg fB. I denne sæson har der været ro på bagsmækken, hvor han har spillet i FC Fredericia.

Rammen om dette interview er thansen loungen på Monjasa Park. På gangen inden loungen har FC Fredericias administration kontor, og døren er åben. Økonomiansvarlig, Birthe Skov, sidder sådan hun kan se ud, og spørger, hvad hun kan hjælpe med, når man som journalist kommer gående.

Om der har været samme åbenhed fra administrationen i Esbjerg skal være usagt, men faktum er, at der alt andet lige ikke har været ro på bagsmækken. Siden den nuværende Brøndby-træner, Niels Frederiksen, stoppede i det vestjyske i 2015 har vestjyderne nu oppe på at have haft 11 forskellige trænere. Særligt tiden under tyske Peter Hyballa, i starten af denne sæson, har fået megen omtale, men det var Mathias Kristensen dog ikke en del af, da han startede i FC Fredericia inden. Til gengæld var Kristensens holdkammerater i Fredericia, Jeppe Brinch og Patrick Egelund, en del af det inden de skiftede væk fra Esbjerg.

Det står i stor kontrast til FC Fredericia til FC Fredericia der fra sommeren 2015 og frem til i dag har haft Ove Pedersen, Jesper Sørensen og Jonas Dal som trænere inden, at Michael Hansen kom til i august 2020, da Dal blev købt af AC Horsens.

– Nu har jeg prøvet det stik modsatte. Der var mange forskellige trænere på 4-5 år og den ro og balance der her, er uvurderlig, og det har indflydelse på klubben at der er kaos en etage højere, og det er der på ingen måder her. Det har været lækkert kun at fokusere på fodbolden. For mig personligt var det det rigtige sted at skifte til, siger Mathias Kristensen.

Til sidst i Esbjerg blev det nok for Mathias Kristensen. Han skiftede derfor til FC Fredericia på en fri transfer.

– I det sidste halve år ville jeg bare væk. Jeg så frem til at skifte i et halvt år, og at komme ind her, har bestemt været godt, siger Kristensen.

Forude vidste han ikke, at der ventede en ”sammenkomst” med flere tidligere holdkammerater.

Det var meget fedt, at jeg kom som den første. Man kunne ellers få en tendens til kun at ses med dem, og jeg lærte derfor de andre at kende før, at de kom til, siger Mathias Kristensen.

https://www.fredericia.dk/

Mathias Kristensen har selv stødt ind i FC Fredericia i turneringskampe, og han havde derfor dannet sig et indtryk af det spillemæssige. Aspektet udenfor banen var dog ikke noget, som han kendte til.

– Det har været let at falde til, og jeg vidste hvad Michael Hansen ville. Jeg har selv spillet mod Fredericia flere gange.  Jeg forventede at komme ind på et hold, hvor jeg klinger, og det var derfor som forventet, forklarer Mathias Kristensen.

FC Fredericia startede sæsonen med et brag, og var ubesejret i de første otte kampe. Siden kom holdet dog ned på jorden, men i sikker stil blev holdet klar til oprykningsspillet.

–  Vi startede som fyr og flamme, men vi har gjort det meget godt, synes jeg, og nu skal vi slutte det ordentligt, siger Mathias Kristensen.

Netop det at ”slutte det ordentligt” bidrog Kristensen selv til i den første kamp i oprykningsspillet. Med en frisparksperle bragte han FC Fredericia foran 2-0 i sejren på 2-1 mod Hvidovre. Målet var hans andet i FC Fredericia-trøjen, hvor han hurtigt er gået hen, og blevet en af de fortrukkende spillere i Michael Hansens system. Typisk har Kristensten indtaget en position på den centrale midtbane, hvor han har stået for den kreative del af midtbaneduoen i forhold til hans makker på midten, der typisk har været en mere hardhitter type som Valance Nambishi.

Forude venter der Kristensen og co. ni kampe, hvor målsætningen er at holde sig aktuel i oprykningskampen i så lang tid som muligt. I den henseende var sejren mod Hvidovre vigtig, da FC Fredericia ellers kunne være blevet distanceret fra start. Nu kan man i stedet se frem mod søndagens kamp mod AC Horsens, som man kommer tættere på med en sejr. Kommer FC Fredericia først ind i en stime, kan alt ske, men det kræver først og fremmest, at fredericianerne får vendt bøtten på udebane, hvor den seneste sejr er helt tilbage den 23. oktober. Siden har FC Fredericia spillet fire udebanekampe i træk uden at få point.

Inden skiftet til FC Fredericia havde Mathias Kristensen kun tørnet ud for Esbjerg. I sin tid i den vestjyske klub blev det for 25-årig Kristensen til 122 førsteholdskampe med 14 mål og 14 assists til følge. Ud af de 122 kampe er de 65 i Superliga-regi.