Da I for et par uger siden sidst kunne læse om mit forløb hos Mette Bjeld var stemningen ikke i top. Vægten viste +300 gram, hvilket jo er den forkerte vej – men motivationen blev kun større, og det har båret frugt.

Mette og jeg havde aftalt at mødes torsdag lige over middag i Fredericia Idrætscenter. Onsdag tikker der en besked en fra Mette: Er vi enige om, at vejret er for godt til at træne inde? Svaret var jo simpelt ved et kig ud af vinduet, 14 grader lød temperaturen på. Så jeg måtte takke ja til en udendørs træning – og jeg vurderede endda vejret som værende shorts-vejr, selvom der trods alt kom lange sokker på.

Efter lidt rykken rundt med planerne så kalenderen gik op for både Mette og med min arbejdskalender ankom jeg til hendes klinik på Nørre Voldgade. Som vi plejer skulle jeg en tur på vægten – og der gik humøret fra rigtig godt til helt fantastisk. Faktisk så godt, at jeg ikke rigtig bed mærke i de andre tal. Ved nærmere eftersyn bagefter, ja så ser de også rigtig gode ud. Muskelmassen er godt nok faldet en smule, men fedtprocenten er faldet enormt. Nu er jeg officielt ikke fed mere, men ‘kun’ overvægtig.

Hvis nederlaget sidst med en vægtøgning motiverede, hvad mon så det her gør? Kan jeg tillade mig at hvile på laurbærne? Svaret er nej, der skal stadig arbejdes hårdt. Men Mette fortalte mig da også, at jeg må til at drikke lidt flere øl med drengene, for jeg må altså ikke tabe mig hurtigere end det går lige nu.

Der er blevet trænet en hel del den seneste tid. Stort set hver dag er jeg afsted på løbetur eller til styrketræning, kroppen er selvsagt en kende træt, men så er det godt min søde kæreste husker at bede mig holde pause, bare en gang i mellem.

Noget andet der har gjort det lidt lettere at forbrænde lidt flere kalorier er mit Apple Watch. Hver uge skal jeg sætte et bevægelsesmål med hvor mange kalorier der dagligt skal forbrændes, og ved at øge det til 1.000, ja så får jeg bare forbrændt flere kalorier. Om det er fordi jeg bare hader ufuldendte cirkler eller at det motivere ekstra tør jeg ikke svare på, men faktum er at jeg i stedet for at forbrænde 6-700 kalorier om dagen nu er på mindst 1.000.

Træningen udendørs med Mette var nok engang hård, men der var da også plads til at være sød, hvis altså man spørger Mette selv. Få momenter af træningen føles rare, men ellers kunne Mette godt forveksles med en diktator. Men altså jeg har jo selv valgt at komme hver gang – og følelsen bagefter er så god, at smerterne undervejs er ingenting i sammenligning.

Som det plejer har Mette haft kameraet i hånden og udvalgt et par lækre øvelser: