Albert Mahesh Witthoff Groh som går på Musical-talent-holdet i Fredericia skal spille med i Langkjær Entertainments opsætning af “The Bodyguard”. Albert skal spille rollen som Fletcher. Albert har tidligere medvirket i Fredericia Teaters forestillinger: Tarzan og Prinsen af Egypten. Denne gang skal Albert på turne i Jylland, og også spille rollen i Tivoli. Instruktøren af musicalen er Thomas Agerholm, som tidligere var rektor på Musical-Akademiet i Fredericia.

Der er ikke langt fra Lyngby på Sjælland til Fredericia, når man skal lave noget man synes er sjovt, og Albert nyder hvert øjeblik han spiller musical eller træner til den næste rolle. Så Fredericia betyder meget for Albert.

En gang om ugen tager han turen til Fredericia og øver Musical: Dans, Sang og Drama med Sanne Æbelø (som er uddannet fra Musical-Akademiet) , og Sannes intense træning belønner sig. Sanne var også børnecoach på Tarzan og Prinsen og Egypten
Albert tager timer i solosang på Voicestudio hos Mette Skovmark. Fra han var 6-12 år gik han til scenekunst på Lyngby Morgenskole, hvor han øvede dans, sang og drama.

Sin unge alder til trods har han allerede medvirket i en del professionelle musicals, han har spillet:

Foto: Jette Schrum

Pramod i “Efter Brylluppet” (Betty Nansen/Århus Musikhus 2017)
Young Terk i “Tarzan” (Fredericia Teater/Århus Musikhus/Falconer 2018/19)
Young Aaron i ”Prinsen af Egypten” på det Kongelige Teater sommer 2019

Albert er desuden tilknyttet SDI, hvor han dubber tegnefilm – og går også til ballet på Tivolis Balletskole. Sommerferierne bruges på at dygtiggøre sig indenfor musical-genren på Savery Academy.

Den store drøm er at komme på Musical akademiet i Fredericia det må vente nogle år, han går stadig kun i 6. klasse. Albert vil gerne bo i Fredericia når han bliver voksen, for så er han jo lige midt i Danmark, og kan komme let rundt hvis der viser sig roller rundt omkring i landet.

Bodyguard spiller:

  1. nov. – 19. dec, Turné i Jylland I 6 jyske byer: Esbjerg, Vejle, Viborg, Aalborg, Aarhus og Holstebro
  2. jan. – 21. feb, i Tivolis koncertsal
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer