Forside Danmark Fotovogne er efterspurgte blandt danskerne

Fotovogne er efterspurgte blandt danskerne

DEL

For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden.

Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Faktisk svarer hele 93 procent af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot syv procent svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.

– For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 procent i 2015 til 93 procent i 2018.

Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogne
I landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.

Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.

– Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Siden ordningen “Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.

Fakta om undersøgelse af danskernes holdning til automatisk fartkontrol
Siden 2013 har Rådet for Sikker Trafik hvert år foretaget en undersøgelse blandt danske bilister, hvor de blandt andet bliver spurgt, om deres holdning til Automatisk Trafik Kontrol (ATK), som politiets fotovogne officielt hedder. 1. oktober 2018 blev de første stærekasser aktiveret, og de hører også under ATK-systemet.

I alt er 23.140 danskere blevet spurgt om det samme spørgsmål siden 2013, og gennemsnittet for alle årene viser, at 90 procent af danskerne mener, at fotovognene er en trafiksikkerhedsmæssig gevinst.

I 2018 blev 3.902 danskere spurgt om deres holdning til ATK. 93 procent svarede, at formålet var at forbedre trafiksikkerheden, reducere antallet af dræbte og tilskadekomne eller at få trafikanterne til at overholde fartgrænserne. Kun syv procent svarede, at det udelukkende drejede sig om at få flere penge i statskassen.

Anmodninger om fartkontrol i politikredsene
Ved en rundringning til landets politikredse, som Rådet for Sikker Trafik har udført i slutningen af februar 2019, er billedet af danskernes ønske om fartkontrol klart. Politikredsene oplever generelt en stor efterspørgsel, og udover de telefoniske og skriftlige henvendelser bliver medarbejderne i fotovognene ofte spurgt, om de også kan måle andre steder i lokalområdet. Antallet af henvendelser er altså sandsynligvis betragteligt større, hvis man tæller de personlige henvendelser til fotovognsoperatøren med.

I rundringningen havde 11 af de 12 danske politikredse mulighed for at bidrage med tal for borgernes anmodninger om fartkontrol.

Nordjyllands Politi
2018 og 2019: Cirka 480 anmodninger om fartkontrol.

Midt- og Vestjyllands Politi
2018: 379 skriftlige anmodninger om fartkontrol samt 3-400 anmodninger til ATK-operatører.
2019: 89 anmodninger om fartkontrol, primært via ordningen “bestil en betjent”.

Syd- og Sønderjyllands Politi
2019: Cirka 100 anmodninger om fartkontrol.

Østjyllands Politi
2019: Cirka 200 anmodninger om fartkontrol.

Sydøstjyllands Politi
2019: Cirka 50 anmodninger om fartkontrol.

Fyns Politi
2018: 383 anmodninger om fartkontrol.

Midt- og Vestsjællands Politi
2019: 167 anmodninger om fartkontrol.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
2018: Cirka 600 anmodninger om fartkontrol.
2019: 72 anmodninger om fartkontrol.

Nordsjællands Politi
2018: Cirka 600 anmodninger om fartkontrol.

Københavns Politi
2019: Cirka 50 anmodninger om fartkontrol via “Bestil en betjent” og cirka 50 yderligere henvendelser via mail, telefon eller kontakt direkte i fotovognen.

Københavns Vestegns Politi
2018: 4.098 henvendelser vedrørende færdsel – kan ikke opgøres præcist, hvor mange henvendelser, der konkret handlede om fartkontrol.
2019: 35-40 henvendelser via “bestil en betjent” vedrørende fartkontrol.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her
DEL