Fotograf Helle S. Andersen har været ramt af corona. Alt fra konfirmationer, bryllupper og familiefotograferinger blev aflyst i foråret men nu er det kommet igang igen. En af de konfirmander, som Helle har taget billeder af, er Emilie Neldeberg Søndergaard, som vi har talt med.

Under normale omstændigheder er konfirmationer i foråret, men grundet Covid-19 blev det hele sat på standby, og det mærkede Emilie Neldeberg Søndergaard på nært hold.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at det blev udskudt i første omgang, men det gik jo ikke kun ud over mig. Det var alle det ramte,” siger hun.

Emilies fest blev afholdt d. 8. august, og konfirmationen fandt sted d. 29. august i Christianskirken. Andre steder har der været begrænsninger på antallet af familiemedlemmer medlemmer, som man måtte have med i kirke, men sådan var det ikke for Emilie.

“Det var rart ikke at skulle vælge nogen frem for andre,” konstaterer hun.

Under normale omstændigheder er blå mandag i forlængelse af konfirmationen, men sådan er det ikke for Emilies vedkommende, hvor det bliver d. 14. september.

“Vi tager til Aarhus hele klassen, og det bliver rigtig hyggeligt. Det bliver selvfølgelig med mundbind, hvor det er påkrævet, men det respekterer vi selvfølgelig,” fortæller Emilie.

Emilie på den dag, hvor hun oprindeligt skulle være konfirmeret. (Foto: Fotograf Helle S. Andersen)

Fotograf har tilpasset sig situationen

Det var Fotograf Helle S. Andersen, der tog konfirmationsbillederne af Emilie, og hun fortæller om, hvilken proces det er for hende i den specielle tid.

“Mundbind og visir er en nødvendighed. Jeg går mellem forskellige hold af konfirmander og kirker. Der bliver kigget anderledes på mig, men jeg tager ingen chancer,” siger fotografen og kommer ind på, hvilke forholdsregler hun tager i sit studie på Vesterbrogade:

“Man skal enten spritte hænderne eller vaske dem, når man kommer. Hvis folk ønsker det tager jeg visir på, men i den situation i studiet fungerer mundbind ikke.”

Hvor længe vil du blive ved med at tage forbehold?

“Så længe jeg selv føler, at det er nødvendigt. Jeg omgås mange mennesker, og måske er der en dag en, der har noget. Man kan gå med det uden at vide det, og derfor passer jeg på,” siger Helle S. Andersen.

Hvordan ser det ud med bookninger nu?

“Jeg kan godt mærke, at der sker noget nu i forhold til tidligere. Man havde ikke selv valgt, at de skulle udskydes. Derfor er der nu en del fødselsdage, bryllupper og konfirmationer, og heldigvis kan jeg mærke at der er kommet gang i erhvervet igen” siger Helle S. Andersen, der ofte fotografere for virksomhederne i området.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer