Fredericias anerkendte og prisvindende fotograf oplevede som mange selvstændige at gå fra fyldte ordrebøger til ingen kunder under Coronakrisen start. Hun valgte at bruge tiden til at dokumentere livet under Coronatiden ved at tage 100 billeder på 40 dage. 

Helle S. Andersen er normalt at finde i sit studie på Vesterbrogade, hvor hun har taget adskillige billeder af byens borgere i alle aldre siden 1993. Coronakrisens rasen fik hende til at tage billeder efter et par dage inde i krisen for at dokumentere de specielle, omvæltende, rørerende, idérige og livsbekræftende momenter i et liv, hvor det normale liv begrænses. 

Helle og jeg har krydset færden nogle gange i løbet af de sidste 40 dage, enten i bybilledet eller hos byens erhvervsliv. Hver gang har vi talt om de mennesker, vi møder og hvad de fortæller om denne svære tid, men denne gang mødes vi på telefonen, og jeg spørger Helle om baggrunden for hendes billeder, der er blevet delt flittigt på de sociale medier.

“Jeg begyndte at tage billederne, fordi jeg synes, at det var noget specielt. Der gik et par dage, og så fandt jeg ud af, hvad der havde ramt os. Noget ingen havde set komme. Det var meget specielt for mig, men også for alle andre. Det ville jeg dokumentere,” fortæller Helle og fortsætter:

“Selvom vi tror, vi kan huske hvad der sker, så er der ting, vi glemmer. Det har ikke regnet i 40 dage , hvilket jo faktisk er næsten bibelsk, men også en lejlighed til at tage meget gode billeder. Jeg har taget billederne udenfor. Kun tre gange har jeg taget billeder indenfor, men gennem vinduer og døre. Jeg synes, at det er sjovt at høre, hvordan folk kommer videre, får en dagligdag op at køre i en svær tid. Et væld af paradokser. Moderen skal passe sit arbejde, men også undervise. Butikkerne kæmper for hver eneste salg – og alt er øde. Men undervejs opstår der gode ideer.” 

Det var vel også en god ide, du fik? 

“Absolut, for mig blev det også en signatur og min markedsføring i en tid, hvor jeg ikke kan vise noget fra studiet. Jeg ville også vise, at jeg var der. Mange valgte i dagene efter Coronakrisens start at udskyde aftalerne i studiet, så jeg glæder mig naturligvis til, at det bliver hverdag igen, og jeg kan skyde billeder af mine kunder,” siger Helle og fortsætter: 

“Jeg synes også, at det giver mig andre vinkler til at lave andre billeder. De fleste af mine kunder kommer ind i studiet, fordi det danske vejr er som det er, men det har været sjovt at kunne lege med folk på deres matrikler – dog med de samme præmisser som indenfor i studiet. Det er meget forskelligt, hvad folk siger. Nogle føler sig låst, snydt og andre har brugt krisen til noget andet.”  

Er der nogle historier, der har gjort et særligt indtryk?

“Mange, rigtig mange. Eksempelvis en vuggestuepædagog, der sendte film ud til sine børn hver dag, fordi hun ville være sikker på, at de kunne huske hende. Hun lavede sange, film og læste op, og legede. Det var en sjov og rørende historie,” siger Helle og lyder lidt mere trist:

“Men i den anden ende af skalaen har jeg været til begravelse, hvor man skulle sidde på to-meters-afstand, hvor man ikke måtte holde dem man elsker og har kær i hånden på sådan en dag. Det har været hårdt og meget følsomt.” 

Men Helle S. Andersen har generelt mødt et positivt folk rundt i Fredericia.

“Folk har haft et godt humør, og fået det bedste ud af det. Men der er også moderen, der sidder på den ene side af spisebordet og børnene på den anden. Jeg har hørt mange, hvor forældrene virkelig skulle hjemmeundervise, samtidig med, at de skulle passe deres eget. Det har været en udfordring for mange, hvilket jeg godt forstår. Her havde videomateriale nok været vejen frem. Men jeg ved, at der sidenhen er mange lærere, der er begyndt at sende videomateriale,” siger Helle.

“Jeg har også taget billeder af autister og demente. De har det også svært i denne tid, for de har brug for en struktureret hverdag, og det har været svært at give dem. Folk med psykiske udfordringer er også blevet belastet. Så er der kobber- og sølvbryllupper, der ikke er blevet til noget. Men også glæden, da skolerne åbnede for de mindste igen, hvor jeg så, hvordan lærerne tog imod dem. Det var stort,” fortæller fotograften.

Bliver du ved til krisen er helt slut? 

“Både og. Jeg har taget 100 billeder på 40 dage. Hvert billede fortæller en historie. Jeg vil stadig tage Coronarelaterede billeder, men der skal være en historie i billedet. Jeg har eksempelvis taget billede af to damer, der skal bære masker i en måned, og er blandt 6000 udvalgte, hvor de 3000 ikke bærer maske. Her er der dømt blodprøver og meget andet, for at se om masken har en effekt,” lyder det fra fotografen, der ser lys på vej.

“Jeg har faktisk haft de første kunder i dag igen – og der blev ringet til mig med opgaver. Kunderne var nogle der skulle bruge et pasfoto, fordi ingen andre tilsyneladende laver dette lige nu. Derudover har jeg et bryllup, jeg laver billeder til i disse dage, de blev gift lige før Coronakrisens start. Det er som om, at byen vågner,” siger Helle. 

Hvad har du lært af krisen? 

“Mange ting, men jeg synes, at vi er kommet tættere på hinanden. Folk holder naturligvis afstand og har lært meget og så videre, men mentalt og menneskeligt virker vi mere åbne. Det er som om, at vi er blevet en del af et nyt stærkt fællesskab med et unikt sammenhold. Det kan jeg virkelig godt lide. Jeg synes også, at folk er blevet gode til at sætte sig ind i andres situation og tænke på, hvordan de har det,” siger Helle og slutter:

“Derudover har jeg mødt et hav af erhvervsfolk – fra dem, hvor hjulene stadig drejede rundt, f.eks. fiskemanden og pølsemanden, men også dem uden noget at lave, for dælen det har ikke været sjovt. Men som sagt menneskeligt er vi vokset, folk har kæret sig om deres nabo og hjulpet. Det håber jeg, vi kan tage med videre. Professionelt så er mine billeder blevet gode, fordi vejret har været som det har. Det kunne jo sagtens blive et nicheprodukt at tage hverdagsbilleder hjemme hos kunderne, men de fleste kender jo min stil fra studiet, hvilken de godt kan lide.” 

1 KOMMENTAR

Leave a Reply