Gertrud Exner fra Teater Blik ejer den skønneste evne til at smitte de mindste børn med sin nysgerrighed – og sin ordløse livsglæde. Det kan de 1-4 årige børn og deres voksne opleve i forestillingen ”Hov”, der spiller lørdag d. 2. november kl. 10.30 på Fredericia Bibliotek.

“Hov!” foregår i et origami-inspireret univers, hvor hvidt papir er centralt både i scenografi, kostume og handling. Bagved papiret gemmer sig finurligheder, poesi og musik. Der folder sig en særlig verden ud, når skuespiller Gertrud Exner går på scenen i denne fine teateroplevelse for de helt små børn.

Billetter a´ 30 kr. kan købes på Fredericia Bibliotek eller via bibliotekets hjemmeside. Både børn og voksne skal have billet.

http://bit.ly/rosalecture
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer