Forside Fredericia Fortnite er blevet snigmyrdet, ingen så det komme

Fortnite er blevet snigmyrdet, ingen så det komme

DEL
Apex Legends
Screenshot fra Electronic Arts

Hvis man synes, at vinden og moden har det med at skifte, så er spilbranchen ingen undtagelse. Næsten ud af det blå er kommet et nyt spil, som har slået Fortnite med flest downloads den første uge.

Apex Legends

Det er gået enormt stærkt for spillet Apex Legends, siden det udkom den 4. februar. Over 10 millioner downloadede spillet den første uge og rekorden er allerede over 1 million spillere online på samme tid.

Youtube er allerede fyldt med videoer der viser spillet og tips til at spile Apex Legnds.

Det er det store firma, Electronic Arts, har gået lidt stille med dørene med dette nye Battleroyal-format. Nogle få kendte streamere tog det til sig og så var det pludselig på alles læber. Electronic Arts har længe været kritiseret bland andet for FIFA, som har været beskyldt som en pengemaskine. Derfor er det meget kærkomment for dem, at de nu smider et “gratis spil” som ovenikøbet er af høj kvalitet. Jeg downloadede spillet og her er min umiddelbare reaktion.

Hvordan er det så?

Spillet har meget Call of Duty over sig i gameplay og udseende og det har også noget Overwatch over sig i den måde som de forskellige spifigurer har forskellige skills. Man kan vælge mellem de forskellige figurer og det går efter tur sammen med dem, man vælger at spille med.

Det er Battle Royal den populære genre som Fortnite gjorde verdenskendt, men blev beskyld for at have tyvstjålet fra PUBG. Men lad os starte med at sammenligne med Fortnite fordi det er det de fleste kender. Man hopper ud og lander på et map som bliver mindre som vi kender fra Fortnite, men en stor forandring er at man ikke kan bygge her, det giver en anderledes ro, selvom der er action nok i spillet.

Screenshot fra Electronic Arts

Grafikken er god, mere realistisk end det farverige gameplay, man kender fra Fortnite. Jeg testede det på min søn, som ikke normalt er til at rive væk fra Fortnite. Der gik ikke lang tid, før han så at nogle få af hans spillekammerater allerede havde downloadet Apex Legends. Så gik det ellers hurtigt med at kontakte sine onlinevenner og så var de i gang. En af de bedste anbefalinger må være, at der ikke blev spillet Fortnite mere den dag.

PS4 Starter Pack
Fortnite Battle Royal

Battle Royal

Genren er den helt store dille bland alle spiludbydere, Red Dead Redemption, Call of Duty, Fortnite, Apex Legends med flere er alle repræsenteret i Battle Royal-formatet. Lige nu er det næsten et must at spillet skal indeholde alle mod alle, eller en gruppe mod andre grupper, men mon ikke, at vi ser om et stykke tid, at der mere bliver en gamemulighed fremfor det altoverskyggende. Men Apex Legends har allerede en stor spillebase, så det er godt på vej til at skabe ballade på spilmarkedet, og kaste lidt tiltrængt goodwill mod Electronic Arts

“Gratis spil”

Selvfølgelig kan man spille og downloade spillet helt gratis, men ligesom i Fortnite kan man tilkøbe alverdens ting. Man kan købe nye skins, måder at fejre en sejr og så videre. Det er ligeledes en ny tendens, der vokser, at spillene er gratis og så føler man godt, at man lige kan bruge lidt på penge på lir, og inden man har set sig om, har man måske brugt samme beløb, som havde man købt et nyt spil.

Men min overordnede dom, er at Apex Legends er kommet med en fart og en kvalitet, der gør spillet værd at downloade. Bliver det en trussel mod de mange Fortnite-spillere, hvem ved, det må tiden vise.

www.eventc.dk