Forside esport Fortnite – dillen der alligevel ikke var en dille

Fortnite – dillen der alligevel ikke var en dille

DEL
PS4 Starter Pack
Fortnite Battle Royal

Fredericia AVISEN har fulgt det populære spil Fortnite et stykke tid, flere gange er spillet blevet kaldt en modedille af forbipasserende, men det ser stadig ud til, at det ikke har toppet.

Populariteten af Fortnite ser hele tiden nye højder og rekorderne der bliver slået er imponerende. Vi ser på et par af de rekorder, der er blevet slået i spillets levetid. Fortnite udkom i september sidste år og har allerede slået sig fast på markedet.

Flest på server

Epic Games, som står bag spillet Fortnite, kunne i år slå en imponerende onlinerekord. Den var ellers tidligere tilhørende et af de spil, som Fortnite har fået skæld ud for at ligne for meget. Det var spillet PUBG som havde formået at samle hele 3.2 millioner onlinespillere på en server. Men det er bare endnu en af de rekorder som spillet Fortnite bare tromler henover, Fortnite havde hele 3.4 millioner online på deres servere på en gang. Altså over halvdelen af Danmarks befolkning!

Flest Kills

Rekorden blev slået ved en tilfældighed, da en enestående event med Missile Launch endte anderledes end planlagt. Spilleren Elemental_Ray forpurrede Missile Launch ved at skyde en rampe ned som var skueplads for 48 intetanende Fortnite-spillere som stod og skulle se det enestående Missile Launch. Elemental_Ray blev efterfølgende en af de mest hadede personer på internettet selv om han slog en eftertragtet killrekord.

Yngste Pro

I England må sidde nogle stolte forældre, som har fået et spark af den nye digitale verden, deres kun 13-årige søn er blevet professionel gamer på Team Secrets professionelle Fortnite-hold. Kyle “Mongraal” Jackson er kun 13 år, men alligevel er han blevet en del af den professionelle elite på Team Secrets professionelle Fortnite-hold. Altså endnu en øjenåbner til måbende forældre, der ser deres børn gå til spillet Fortnite, som børn, der tidligere var besatte af fodbold, men nu er professionel gamer før konfirmationsalderen.

Største indtjening

Fortnite kan downloades og spilles gratis, men alligevel slog de i maj rekorden for indtjening, da de omsatte for over to milliarder kroner. Fortnite var oprindelig tænkt som et betalingsspil, men da de så et hul i markedet, gjorde de spillet gratis. Siden er indtjeningen eksploderet ved tilkøb af battlepasses, V-bucks og skins. Fortnite har over 125 millioner registrerede brugere.