Politiet modtog i aftes en anmeldelse fra en borger, der med sikkerhed havde set den efterlyste VW Golf i nærheden af Blåvand samt en mand, der kunne være den 42-årige Lars Kragh*. I samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi blev der sendt en patrulje til stedet, men der var både mand og bil forsvundet igen. Syd- og Sønderjyllands Politi har aftenen og natten igennem afsøgt området, men uden held.

*Østjyllands Politi efterlyser to mænd og en kvinde. Det drejer som om Lars Kragh, Kirsten Kragh og Jørgen Kragh. Kirsten og Jørgen Kragh er henholdsvis 69 og 74 år og kommer fra Låsby. De er forældre til Lars Kragh på 42 år, der bor i Uggelhuse ved Assentoft.

De seneste dages efterforskning har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sket en alvorlig forbrydelse, hvorfor politiet fortsat er meget interesseret i alle oplysninger, der kan have relevans for sagen – særligt hvis man mener at have set den koksgrå VW Golf med reg. nr. BG 20 671. Politiet formoder, at bilen befinder sig et sted i Jylland eller på Fyn. 

Har du oplysninger i sagen, kontakt politiet på tlf. 1-1-4.

Eftersøgt 42-årig anholdt og sigtet for dobbelt manddrab

hkxuwyrrc3o3o0ocktm0

Jørgen Kragh

jskmi9ejqg5q78cwuudl

Kirsten Kragh
sajnqa4c8hweouqjvprm

Lars Kragh