På Ryes Kaserne i Fredericia var det ikke en helt normal dag, for ministerbilen rullede hen til gymnastiksalen hvorefter ministeren hoppede ud af bilen for at være sammen med de lokale veteraner.

Der var mange smil på læberne og forventninger var rimeligt kaotiske hos veteranerne, der har fundet et fællesskab omkring deres træning og nu skulle have Forsvarsminister Trine Bramsen med ombord i gymnastiksalen.

Kasernerne i Fredericia som garnisionsby har altid fyldt meget i byens selvforståelse, og selvom soldaterne er vandt til at tænke i geledder og rækker, så var det plads til humor. Der var en behagelig stemning længe før ministeren ankom, hvor veteranerne hyggede sig i hinandens selskab.

Store smil og anstrengelser fra Trine Bramsen (Foto: Fredericia AVISEN)

Der blev løbet, hoppet, taget armbøjninger og løftet. Altsammen styret centralt med høj stemmeføring, så der ikke var nogen tvivl om gejsten i forehavendet. Ministeren makkede ret og hyggede sig gevaldigt under anstrengelserne.

“Jeg er kommet her for at træne og være en del af det rum, de også er i. Også dermed for at få nogle gode indspark fra dem til styrkelsen af vores veteranindsats, for der er behov for at styrke indsatsen overfor de veteraner der har det sværest, og som vi i dag ikke er gode nok til at række ud efter”, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (A).

Forsvarsministeren gik også til sagen under træningen, og det havde hun det godt med:

“Jeg har det sådan, at når jeg kommer og besøger veteranerne, så er det på deres præmisser, og i dag var det altså hård træning. Jeg synes egentlig bare at det gør, at vi møder hinanden i øjenhøjde og at jeg ikke lige kommer som sådan en minister, der har rejst mig fra middagsbordet og kommer valsende ind og går igen. Jeg synes at jeg får nogle bedre indspark”.

Hen over 9 år har DIF Soldaterprojekt arbejdet med at hjælpe psykisk og fysisk skadede veteraner med at få et bedre liv via idræt, fælleskab og fysisk aktivitet. Det sker i trygge rammer, hvor atmosfæren er skabt for at veteranerne har en chance for at finde veje ud af deres skader.

Uvant selskab fra Forsvarsministeren hos veteranerne i Fredericia (Foto: Fredericia AVISEN)

Resultaterne er ifølge en evaluering af projektet gode, således at DIF Soldaterprojekt har fået de fleste af deltagerne til at opnå en større livslyst og skaffe dem et mere positivt syn på fremtiden. DIF Soldaterprojekt har placeret 35 safe zones over hele landet, hvor de psykisk og fysisk skadede veteraner sammen kan dyrke forskellige idrætsgrene og samtidig få et stærkt forankret fællesskab med lokale instruktører.

Woo! (Foto: Fredericia AVISEN)
Bold på væg (Foto: Fredericia AVISEN)
Armbøjninger til forsvarsministeren (Foto: Fredericia AVISEN)
Sådan! Instruktøren giver besked til flokken (Foto: Fredericia AVISEN)
Nu med bold (Foto: Fredericia AVISEN)
Hyggelig stemning (Foto: Fredericia AVISEN)
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer