Det sker på baggrund af den meget alvorlige kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne har rejst af forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste.

I fredags blev tre ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste hjemsendt, herunder chefen for efterretningstjenesten.

Forsvarsministeriet vil tilrettelægge undersøgelsen af sagen i tæt dialog med Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Undersøgelsen vil blive tilrettelagt og gennemført under hensyntagen til, at der er tale om klassificerede oplysninger og forhold af betydning for statens sikkerhed. Derudover bliver tilsynets konkrete anbefalinger om bl.a. at etablere en whistleblowerordning samt foretage en evaluering af FE-loven nu adresseret.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

”Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor. Det er helt afgørende, at vi kan have tillid til, at vores efterretningstjenester agerer inden for deres beføjelser. Ligesom der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved, om efterretningstjenesten efterlever forpligtelsen til at samarbejde tæt med kontrol- og tilsynsorganer.”

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer