Vi har tidligere skrevet om et nyt forsvarsforlig, der bringer nye arbejdspladser til Fredericia. Borgmesteren er glad for forliget – men hvad betyder det egentlig på de store linjer?

I mere end to år har partierne i forligskredsen forhandlet om indholdet i et nyt forsvarsforlig. Partierne bag forliget er Liberal Alliance, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det er altså et bredt flertal, der nu står bag linjerne for Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik.

Forhandlingerne har budt på både op og nedture for flere partier. Eksempelvis har Konservative i processen meldt sig helt ud af forligskredsen, fordi de ikke kunne nå til enighed. Men det er nu en samlet forligskreds, der alle virkede stolte til pressemødet.

Der kommer flere midler til forsvaret.
Foto: Forsvaret
Hvorfor skal vi have et nyt forsvarsforlig?

Den mest åbenlyse årsag er, at det seneste forlig er fuldt implementeret ved udgangen af 2017. Dette virker dog som en mindre grund, for det er et meget ambitiøst forsvarsforlig der nu er lagt frem.

Man har valgt at opruste og tilføre flere midler til Forsvaret. Det er første gang siden den kolde krig, at man har tilført flere penge til det danske forsvar. En af grundene hertil kan være NATO og samarbejdet med USA. Præsident Donald Trump har meldt ud, at USA overvejer at trække sig fra NATO-alliancen, hvis ikke de andre medlemmer opruster til 2% af BNP, som aftalen lyder på.

Tidligere lå Danmark på 1,014% af BNP og med det nye forsvarsforlig hæver man baren og lægger sig på 1,3%. Det er dog langt fra målet – men som Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen pointerede, så er det ikke kun økonomien der taler. Engagementet og den evige indsats Danmark yder tæller mindst lige så meget.

Forsvarschef Bjørn Bisserup var en ombejlet herre til pressemødet.
Foto: Forsvaret
Hvad er det lige det går ud på?

Hovedformålet er en oprustning. Der skal tilføres flere midler til Forsvaret, og de fleste skal komme fra det økonomiske råderum, som der bliver talt meget om i Folketinget.

Oprustningen kommer i form af en ny brigade på 4.000 mand, der skal være klar til hurtig udrykning ved krisesituationer. Denne brigade er i forhandlingsforløbet beskrevet som et signal til Rusland, om at Danmark ikke lader sig kue. Dog tog Marie Krarup (DF) afstand til denne påstand ved pressemødet.

De 4.000 mand skal være af den højeste kaliber. Der er derfor behov for flere hænder til at sørge for Danmarks sikkerhed, når man sender de 4.000 bedste soldater ud. Derfor har man i forsvarsforliget valgt at øge antallet af værnepligtige.

Netop værnepligten bliver reformeret. De værnepligtige skal have en målrettet uddannelse i bevogtning og beskyttelse af dansk infrastruktur, så de er klar til at rykke ind, når brigaden rykker ud. De værnepligtige bliver desuden pålagt, at de skal stå til rådighed for Forsvaret i en periode på 5 år efter endt værnepligt.

Ifølge Fredericia Avisens oplysninger, får Fredericia del i nogle af de 500 flere værnepligtige der kommer med forsvarsforliget.

Der kommer også et større samarbejde mellem Politiet og Forsvaret, så man bedst muligt får udnyttet de ressourcer man har. Eksempelvis vil Forsvaret hjælpe med helikoptere og bevogtning, hvor Politiet leder arbejdet.

Ryes Kaserne kan se frem til en oprustning.
Foto: Forsvaret
Flere penge går til Cyber-sikkerhed

I disse moderne tider ses flere og fleres cyberangreb på store virksomheder og politiske institutioner. Man har afsat 1,4 mia til bekæmpelsen af denne cyberkriminalitet. Det bemærkelsesværdige her er dog, at man ikke har afsat pengene til konkrete indsatser. Det forklares med, at man endnu ikke ved hvordan IT-mulighederne ser ud om 1, 2 eller 5 år. Man har derfor afsat pengene, og vil løbende komme med konkrete indsatser.

Hvis ikke du har fået nok af det nye forsvarsforlig, kan du finde hele aftaleteksten her.