En floskel i fodbold siger, at et godt forsvar vinder mesterskaber. Mesterskabet kan FC Fredericia ikke vinde, men en topplacering kan holdet godt få, og det skyldes ikke mindst en defensiv, der står skarpt.

I flere sæsoner har FC Fredericia spillet noget af det bedste offensive fodbold i 1. division, men i det defensive har det haltet. Der har været personlige fejl af forskellige karakter, og derfor har det været svært at holde nullet for fredericianerne, men nu er tegningen til, at den tid er ovre.

Erik Nissen har i et par sæsoner været ankeret i FC Fredericias midterforsvar, men det har været med skiftende makkere. I denne sæson har markeren heddet Tobias Anker, og efter de er blevet spillet sammen har det set godt ud.

Mod Silkeborg i søndags holdt FC Fredericia nullet mod et af rækkens bedste hold, og det skete endda efter en kamp, hvor fredericianerne var presset. Presset kan man ikke ligefrem sige, at FC Fredericia var mod Hvidovre, men defensiven blottede sig ikke og det er en kvalitet i sig selv. Indgrebene var sikre, og der var ingen usikkerhed at spore.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Derfor var der gode betingelser for offensiven, der foldede sig ud i første halvleg, og det gjorde, at FC Fredericia gik til pause foran 3-0, som også blev kampens resultat.

»Det var en vanvittig første halvleg, hvor vi hurtigt kom foran 3-0, og så satte kampen sig,« siger Erik Nissen.

Målscoreren til 1-0 var netop Nissen. Den 23-årig midterforsvarer scorede sit fjerde mål for klubben

»Det er altid sjovt at score, det er ikke hverdag, men det vigtigste er at få tre point og vi er klar til søndag hvor en svær opgave venter,« siger Erik Nissen, der også hæfter sig ved, at holdet holdt nullet igen:

»Det er mindst ligeså dejligt som at score,« konstaterer Erik Nissen.

FC Fredericia har nu hentet fire sejre ud af fem mulige i 1. division under holdets nye cheftræner, Michael Hansen, der på kort tid har fået implementeret sin spillestil.

»Man er altid spændt, når der kommer en ny træner, om hvor hurtigt man fanger hans system, men vi har et godt hold og en masse spillere der vil suge til sig og lære hurtigt,« siger Erik Nissen.

https://www.vinmedmere.dk/

Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på søndag mod FC Helsingør.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer