Tirsdag aften klokken 21.38 forsøgte tre personer at begå indbrud i en lejlighed på Ullerupdalsvej i Fredericia. Indbrudstyvene blev dog skræmt væk af beboerne i lejligheden, da de var hjemme.

– Der er intet signalement af de tre personer, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, der er leder af Patruljecenter Syd, til Fredericia Avisen.