Vicepolitikommisær fra Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, stod for dagens døgnrapport, som blandt andet byder på et indbrudsforsøg.

»Der har været forsøg på indbrud i en lejlighed i Jyllandsgade, hvor man via gården er kommet hen til et hen til et soveværelsesvindue, som man har forsøgt at opbryde med et 44 mm koben. Det er sket mellem d. 26. september 2020 og frem til d. 17. januar klokken 12:00, og det er anmeldt igår klokken 10:08,« siger Finn Ellesgaard og kommer ind på en indbrudssag:

»I et fritidshus på Trelde Næsvej har der været indbrud, og det er sket mellem lørdag midnat og mandag klokken 15:30. Man har brudt døren op og stjålet et tv af ukendt mærke,« forklarer Ellesgaard, der havde noteret en enkelt færdselssag på døgnrapporten:

»Der har været en kørsel uden førerret i Sjællandsgade ved Gasværksgrunden. Det skete tirsdag klokken 00:38, hvor en 33-årig mand, der ikke er fra Fredericia, blev sigtet for det,« slutter Finn Ellesgaard.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer