Af Jan Køpke Christensen, Førstesuppleant for Nye Borgerlige i Syd- og Sønderjylland, Nye Borgerlige. Løjt Storegade 19, Aabenraa. 

Mon ikke mange er godt og grundig trætte af vores nuværende situation. Danmark mister meget, ikke mindst er vi i færd med at smadre det erhvervsliv ,vi alle reelt skal leve af. 

Jeg fatter ikke at mange byer i Danmark ,der ingen smitte har, alligevel er lukket.  Det er godt nok trist ,når man går en tur op af gågader og ser de små butikker, der er lukket og slukket.

Politikerne skal formidle en intensiv dialog med detailhandlen, ja med foreningslivet, med kulturen og andre nødlidende om, hvordan disse kan holde gang i samfundet, naturligvis uden at medvirke til COVID-19 smittespredning.  
Vi skal ikke acceptere, at målet konstant rykkes  for på den måde at tilfredsstille Mette Frederiksens forsigtighedsprincip.  
Vi savner proportionerne. Disse er pist væk. Danskerne fortjener at få svar. Hvor mange mister en god psyke og i yderste tragiske konsekvens, livet. 

I flere byer og kommuner er der ingen, eller stort set ingen smittede, og størstedelen af landets børn og unge sidder hjemme. 
De har mistet mere end 70 skoledage. De er afskåret fra at møde deres kammerater, dyrke deres sport og dele deres fritidsinteresser. 

Detailhandlen er lukket. Frisører, skønhedsklinikker og massører må ikke have kunder i deres butikker. Restauranter, caféer og hoteller er i knæ. Forenings- og kulturlivet er lagt i coma. Vognmændene mangler kunder. Rejsebranchen, barer, natklubber og værtshuse har lidt i et år. 

Virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende i hele landet har alarmerende regnskaber. Arbejdsløsheden stiger og gælden vokser. 

Uanset hvor vi befinder os i landet, så straffes vi med bøde, hvis vi samles mere end 5 personer.
Det er en hovedrystende oplevelse.

Forsigtighedsprincippet kan ende med at smadre vores liv og kuren kan resultere i at blive værre end sygdommen, hvis ikke proportionerne kommer på plads.

Derfor skal vi omgående have tal og beregninger på at genåbne, så danskernes liv kommer tilbage.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer