Socialdemokratiets klare ønske om at afskaffe dækningsafgiften har fået en blandet modtagelse. Business Fredericia, Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre jubler – Enhedslisten er meget imod.

S er klar til at fjerne dækningsafgiften”, stod der på forsiden af AVISEN ganske få dage før kommunalvalget i november 2021. Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen, ville have mere politisk ledelse af beskæftigelsesområdet, for ledighedstallene i Fredericia var kritiske. Derfor lovede han erhvervslivet, at hvis de hjalp med at få ledigheden ned på landsgennemsnittet, så ville han i modgift fjerne dækningsafgiften.

Den milepæl blev nået allerede i starten af året, til trods for en målsætning, der først foreskrev målopfyldelsen ved udgangen af 2022. Det var en glædelig nyhed, både for politikerne og selvsagt for de borgere der har skiftet en tilværelse på offentlig forsørgelse ud med et arbejde. Men når man lover noget i en valgkamp, så skal man også overholde det. Derfor var Venstres gruppeformand, Peder Tind, hurtigt ude med en efterlysning af handling.

Som efterlyst, så fundet. Gruppeformand i Socialdemokratiet, Søren Larsen, tøvede ikke, da han blev spurgt ind til om hvorvidt valgløftet fortsat stod. Det gør det. Søren Larsen forsikrede, at han vil gøre sit for gradvist at udfase dækningsafgiften i takt med, at midtvejsreguleringen bliver udfaset.

Dækningsafgiften er defineret som en særskat på erhvervsejendomme. Det er optionelt for kommunerne, om de vil have en dækningsafgift eller ej. Fredericias nabokommuner har ingen dækningsafgift. Formålet med afgiften er at dække de udgifter, som påføres kommunen som følge af erhvervsejendommen.

Der bliver kastet med begreber, tal og løfter i denne debat. Derfor er det også nødvendigt at definere midtvejsreguleringen, som Søren Larsen vil bruge til at finansiere fjernelsen af dækningsafgiften. Kommunerne modtager beskæftigelsestilskud fra staten. Hvis man har en ledighed, der er større end landsgennemsnittet, vil der komme en midtvejsregulering, hvor kommunen skal betale et større millionbeløb tilbage. Når man landsgennemsnittet vil denne midtvejsregulering udgå, hvorfor man ikke få en regning. De seneste år har Fredericia Kommune fået en regning i midtvejsreguleringen på omkring 30 millioner kroner. En fjernelse af dækningsafgiften i Fredericia Kommune er beregnet til at koste 32 millioner kroner.

En fjernelse af dækningsafgiften vil altså medføre, at kommunen kommer til at mangle 32 millioner kroner i indtægt om året. Men samtidig betyder et ledighedstal på landsgennemsnittet, at Fredericia Kommune ikke længere skal finde omkring 30 millioner kroner til midtvejsreguleringen. Dermed giver det stort set status quo i kassebeholdningen.

Udover midtvejsregulering og dækningsafgift er det relevant at definere både ”servicerammen” og ”anlægsloftet”. Det er to kernebegreber i den kommunale økonomi, fordi det sætter begrænsninger på kommunens forbrug på henholdsvis service og anlæg. I Økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, kan der indgå et loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg. Dette er anlægsloftet. Kommunerne skal samlet set overholde denne ramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Når der hvert år laves en økonomiaftale, aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter i det enkelte år. Dette kaldes et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, udbetaler staten ikke det betingede balancetilskud til kommunerne.

Det betyder altså, at kommunerne er underlagt stramme retningslinjer fra staten, som betyder, at selvom der er penge i kassen, så kan de ikke nødvendigvis bruges. Fredericia Kommune har lige nu et overskud i kassen på omkring 450 millioner kroner. Dertil kommer, at Fredericia Kommune hvert år modtager penge i udligning fra andre kommuner, omkring 40 millioner kroner, som man endnu ikke har haft mulighed for at bruge, på grund af de nationalt fastsatte rammer. Betalingen af midtvejsreguleringen foregår som et kassetræk, altså penge der tages direkte ud af kassen og ikke har indflydelse på hverken servicerammen eller anlægsloftet. En fjernelse af dækningsafgiften vil ligeledes alene udgøre et kassetræk.

Der er altså, faktuelt, tale om cirka 30 millioner kroner man ikke længere skal betale i midtvejsregulering. Det er netop de 30 millioner kroner man har ”sparet” i midtvejsregulering, som Socialdemokratiet vil bruge til at fjerne dækningsafgiften.