Forside Erhverv Forkælelse og flotte negle hos Clinic Body Guide

Forkælelse og flotte negle hos Clinic Body Guide

DEL
Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Årstiderne byder på et væld af udfordringer for kvinder og mænd i Fredericia, men så er det godt, at vi i Fredericia efterhånden har en lang række af forkælelsesmuligheder. Imens mændende på Fredericia AVISEN elsker mad, så besluttede vi kvinder os for at besøge Clinic Body Guide i Norgesgade.

Janni tager imod os, da vi ankommer til klinikken, der i øvrigt har travlt i denne periode, hvor først konfirmationer og nu bryllupper står for døren, men også de mere almindelige ugentlige behandlinger og månedlige behandlinger fylder kalenderen godt op hos Clinic Body Guide. Vi har besluttet os for at forkæle neglene med fransk shellac på hænder og fødder, intet mindre.

Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Efter en kort og hyggelig samtale bliver vi tilbudt noget at drikke, det er varmt udenfor, så jeg vælger vand. Jeg får nogle lækre ristede nødder til, som i øvrigt er pænt anrettet.

Vi går ind i et tilstødende lokale, hvor medindehaveren Janni skal arbejde på mine negle. Vi taler om alt mellem himmel og hav. Hendes datters bryllup, kaffebaren, Sofie Lindes foredrag, som jeg snart præsenterer hos Lecture – og ja, samtalen flyder godt, imens Janni arbejder på mine negle.

Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

I baggrunden i det hyggelige rum, kan man høre afslapningsmusik, og det passer perfekt til den rolige belysning. Det er velvære for alle pengene.

Efter jeg har fået lavet fransk shellac på fødderne, skal jeg have lavet hænderne, og her er det Jannis kollega, Helena, der tager over.

Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hun tager sig rigtig god tid til at fortælle, hvad hun gør, samt høre mine ønsker. Dernæst fortæller hun om de produkter, som de bruger, og hvad man skal gøre for at pleje sine negle. Jeg bruger for lidt olie på mine negle, fortæller Helena. Og her bagefter griner jeg lidt, for nu tænker jeg på Helena og hendes lille opfordring, hver gang jeg ser olien derhjemme.

Vi taler om de mange forkskellige tendenser i branchen, de mange former for negle, og hvad vi kvinder bruger tid og penge på. Vi når også at vende make up, hvor Helena fortæller, at mange bruger frisøren til denne opgave, men klinikken har stadig nogen, der kommer og får lagt make up. Efter to timer er jeg blevet færdig, og takker af. Resultatet er fantastisk. Nu er det blevet Theas tur.

Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Thea skal konfirmeres og får ordnet negle hos Marie Louise, som er sød og tager sig godt af vores unge konfirmand, og hun er god til at leve sig ind i Theas alder og høre på, hvad det er, Thea ønsker, og giver sig god tid til at vise Thea de mange former for farver, der er – og Thea vælger en sart rosa.

Thea får filet neglene, så de får den rigtige form og længde, og så bruger de lang tid på at vælge lige præcis farven sart rosa. Det er en god dialog, der ender med farver og Thea nyder hele besøget i fulde drag.

Clinic Body Guide, Fredericia. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Om Clinic Body Guide

Clinique Body Guide er en totaloplevelse af hudpleje, velvære og vejledning. Klinikken tilbyder et stort udvalg af behandlingstyper, fra de traditionelle ansigts- og voksbehandlinger samt negle og fodbehandlinger. Behandlingernme spænder vidt, hvorfor de selvfølgelig altid hjælper dig med at finde den behandling der passer bedst til præcis netop dig.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL