Alle Fredericias borgere nyder godt at foreningernes åbenlyse lyst til at møde publikum, biblioteksbrugere og eventuelt nye, kommende medlemmer.

Lørdag efter lørdag kan du møde foreninger af enhver slags på dit bibliotek. Henover efteråret har ikke mindre end tolv foreninger sagt ”ja tak” til at stille sig til rådighed i forhallen med præsentation af hvad netop de, med deres interesse og engagement, brænder for.

”Har du spekuleret på hvordan man bliver medlem af den lokale Modelflyveklub? Eller – overvejer du at ”dele en ko” med andre i Kogræsserforeningen?  Har du et par cowboystøvler stående, fordi du drømte om Linedance? ”  Eller har du et håb om at få slægten på plads i slægtsforskning?

Det hele er muligt, hvis du slår et slag forbi biblioteket i efteråret.

Hver lørdag fra kl. 11-13 er der mulighed for at komme i kontakt med begejstrede foreningsmedlemmer og høre om netop deres forening.

Første gang den 5. september.

Alle tolv er nævnt i vores biblioteksprogram, som er på gaden fra den 6. august.

Se her listen:

5. september:
Fredericia Modelflyveklub

12. september:
Fredericia Fotoklub

19. september:
Lillebælt Quilterne

26. september:
Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

3. oktober:
Fredericia Taekwondo Klub – Daehan 

10. oktober:
Fredericia Musikforening

24. oktober:
Origamiforeningen, Fredericia afd.

7. november:
KIF Lindedance

14. november:
Kogræsserforeningen Del’en’ko

21. november:
Fredericia Marineforening

28. november:
Militærhistorisk Forening Rubicon

Leave a Reply