Kriminalitetsforebyggende indsatser over for indsatte optræder i dag som rene udgifter på det offentlige budget. Men noget tyder på, at de snarere bør betragtes som investeringer, der på længere sigt tjener sig selv ind og kan spare samfundet for en del penge.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rapporten viser, at der er klare positive økonomiske konsekvenser ved indsatser, der hjælper indsatte med at undgå at begå ny kriminalitet samt at komme i beskæftigelse efter løsladelse.

– Rapporten understreger, at det betaler sig at investere i mennesker. I dag begår to ud af tre indsatte kriminalitet inden for de første to år efter, at de har forladt fængslerne. Det skaber nye ofre for kriminalitet, er med til at presse fængslerne i knæ, og samtidig koster det samfundet en masse penge, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Konkret viser beregningerne, at der er en økonomisk gevinst på ca. 505.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse. Tilsvarende vinder samfundet ca. 764.000 kroner pr. person over 10 år, hvis den indsatte ikke begår ny og alvorlig kriminalitet inden for to år efter løsladelse.

Også hjælp til beskæftigelse eller uddannelse sparer samfundet for en del penge. Ifølge rapporten er der en positiv økonomisk gevinst på ca. 557.000 kroner pr. person efter 10 år, hvis den indsatte er i beskæftigelse eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsladelse.

– Vi skal blive bedre til at få de indsatte i landets fængsler ud af den kriminelle løbebane. Det er vigtigt, at vi bruger kræfterne på de indsatte, som lever op til deres pligter og reelt ønsker at ændre livsbane. De hårdkogte kriminelle og andre indsatte, som for eksempel begår vold i fængslerne, skal til gengæld have et minimum af tilbud. Dette og mange andre emner ser jeg frem til at drøfte i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen, siger justitsministeren.

Læs rapporten her.

Fakta om rapporten ’Økonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte’

  • Justitsministeriet har i samarbejde med Socialstyrelsen udvidet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), så den kan anvendes til at beregne de budgetøkonomiske konsekvenser af indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse i Danmark, som er forbundet med at forebygge ny kriminalitet og forbedre beskæftigelsen blandt løsladte. Det er denne model, der anvendes i den nye rapport.
  • SØM beregner økonomiske konsekvenser på baggrund af forskellen i brug af ydelser og aktiviteter til de løsladte, der hhv. begår ny kriminalitet efter løsladelse og ikke gør, samt til de løsladte, der hhv. kommer i beskæftigelse og uddannelse efter løsladelse og ikke gør. Som eksempel har politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen udgifter, når tidligere indsatte begår ny kriminalitet, ligesom manglende beskæftigelse som regel medfører udgifter til indkomstoverførsler og tabte skatteindtægter.
  • Rapporten tager afsæt i effektevaluerede indsatser fra andre nordiske lande (Sverige og Finland), hvor fængselssystemet mv. ligner det danske, da der endnu ikke foreligger relevante effektevalueringer af lignende indsatser i Danmark. Beregningerne vedr. de to indsatser giver estimater for, hvilke økonomiske konsekvenser tilsvarende indsatser ville have i Danmark, hvis indsatserne blev implementeret her. Beregningerne skal ses som eksempler på, hvordan det er muligt at foretage beregninger af økonomiske konsekvenser af virksomme indsatser over for indsatte i fængsler og arresthuse.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her