Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er i disse på skolestartskampagne over hele landet for at snakke med de unge om deres fremtid og hvordan den tegner sig. 

 Onsdag den 24. August tager en gruppe DSUer ledet af DSU’s forbundsformand Lasse Quvang ud på Fredericia Gymnasium for at snakke med de unge om deres fremtid. 

 – Først fjerner de 8,7 mia. på vores uddannelser, nu er der nedskæringer i SU i sigte. Verdens mest ambitiøse klimamålsætning er blevet lagt i graven og 23.000 børn sendes under fattigdomsgrænsen med skæringer i kontanthjælpen og de borgerliges fattigdomsydelser, udtaler Lasse Quvang og fortsætter: Hvorfor er det de unge og vores alles fremtid skal sættes på spil for deres fråseri?

 Udover Lasse Quvang deltager en masse lokale DSUer blandt andet Lasse Strüwing Hansen byrådsmedlem i Fredericia og næstformand i uddannelsesudvalget.

Lasse Strüwing udtaler: ”Vi vil som unge socialdemokrater ikke finde os i de borgerliges uddannelsesnobberi og uambitiøse mål. Danmark skal gå forrest i kampen for en bedre fremtid!” 

Forbundsformand Lasse Quvang understreger ” I Danmarks Socialdemokratiske ungdom mener vi ingen børn skal vokse op i fattigdom og at investeringer i vores uddannelser og klima altid betaler sig.”