Massivt mudder på legepladsen ved Kirstnebjergskolen afd. Høgevej har fået forældrene på skolen op af stolene.

Det er et velkendt fænomen, at det kan være muligt at få et lidt beskidt barn hjem, efter at have leget på en sportsplads og legeplads, men det har taget overhånd på Kirstnebjergskolen afd. Høgevej.

Det har været så slemt, at fodboldbanen i en periode har været spærret for brug og det har fået en række forældre til at række en kritik mod forholdene, som de vil have Fredericia Kommune til at gøre noget ved.

Fredericia AVISEN mødtes mandag med Magnus te Pas, der er distriktskoleleder på Kirstnebjergskolen, samt Lone, der er en af de utilfredse forældre.

Frosten gjorde, at der ikke var synligt mudder på Kirstnebjergskolen afd. Høgevej mandag formiddag. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Efter at have gået en tur rundt på skolen udtalte Magnus følgende om kritikken:

“Vi synes selvfølgelig, at det er ærgerligt pladsen ser ud som den gør. Som vi lige kigger på det, så er alternativet, at vi ikke har en naturlegeplads, og det vil vi jo heller ikke. Vi skal finde en løsning på det mudder her, så det er knap så voldsomt, som det er her i øjeblikket,” siger Magnus te Pas, der håber, at Fredericia Kommune vil sende folk ud at kigge på forholdene for at få forbedret det.

Magnus te Pas fastholder dog, at selve legepladsen og sportspladsen er ordentlig at lege på, og naturlegepladsen er vigtig for skolen.

“Jeg vil ikke sige, at pladsen ikke er ordentligt, men børnene bliver mudret godt til, ja. Mudder og vand tiltrækker også børn, og derfor er det også vigtigt, at vi har en naturlegeplads. Selvfølgelig er det også træls for forældrene at skulle vaske tøjet efter det, det kan jeg godt sætte mig ind i,” fortæller Magnus te Pas.

Sådan noget som vandet i dag, det kan vel godt skabe nogen farlige situationer?

“Ja, det kan jeg det nemlig, når det er frostvejr og det skal vi også have kigget på,” forklarer Magnus.

Netop de farlige situationer er Lones pointe med kritikken.

“Jeg vil godt lige kommenterer på det med tøjet. Du (Magnus te Pas, red.) får det til at lyde som om, at vi er trætte af et vaske tøj, men de mængder er ikke normalt – det er uden for normalen. Ellers ville jeg ikke stå her. Noget af det rette er nemlig det med farlige situationer, og det er det vi skal have gjort noget ved. Jeg synes kommunen skal tage herud, og så komme med et udspil om, hvad der skal gøres,” udtaler Lone.

Der var frostvejr og derfor ikke vanlige forhold på Kirstnebjergskolen afd. Høgevej. Derfor har Lone sendt en række billeder til Fredericia AVISEN af de normale forhold, som vi her bringer: