Forside Fredericia For Haukur kan dine håndtegn betyde mere end du tror

For Haukur kan dine håndtegn betyde mere end du tror

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN møder Haukur Darri Hauksson, han er opvokset blandt døve forældre og har en mission om at udbrede kendskabet til tegnsprogets mange nuancer og sprog.

Haukur Darri Hauksson er 26 år gammel og er født på Island i hovedstaden Reykjavik. Han voksede op blandt to døve forældre og hans første “ord”, om man vil, var tegnsprog. Det var tegnet for mælk, som blev hans første kommunikationsform.

“Det var islandsk tegnsprog, der blev mit første sprog, jeg lærte at tale islandsk cirka tre måneder efter. Nu kan jeg amerikansk, japansk, islandsk og dansk tegnsprog og sprog”, siger Haukur.

Haukur viser tegnet for mælk. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det er meget logisk, mange af tingene ved tegnsprog. Tegnet for mælk viser, at man malker på koens yver. Jeg er det, man kalder, CODA, Child of deaf adult. Det betyder, at man er barn af døve forældre. Grunden til, at jeg nævner det, er kun fordi der er forskellige kulturer, der følger med det at være CODA”, siger Haukur.

Det er netop nuancerne og kulturene ved at være døv, som Haukur brænder for at videreformidle. Han har uddannet sig i døvekultur, så han er godt klædt på til drømmene om den bog, han er i gang med at skrive.

Men inden vi fortæller om bogen, kigger vi bagud til tiden, før Haukur flyttede til Fredericia fra Reykjavik for cirka seks måneder siden.

“Da jeg kun var ni måneder gammel, flyttede min far til USA for at studere på Gallaudet University, som er det eneste universitet for døve i verden. Jeg studerede senere selv tegnsprogskultur på University of Island. Da jeg var 20 år gammel, flyttede jeg til Japan, studerede tegnsprogskultur og lærte det japanske sprog. Jeg begyndte min master på Universitetet i Island”, siger Haukur.

Det begynder at gå op for mig, hvorfor den bog som Haukur gerne vil skrive er vigtig og hvorfor Haukur er den helt rigtige til at skrive den.

“Tegnsprog er et vigtigt sprog, mange i militæret lærer også tegnsprog, fordi man snakker lydløst og kan kommunikere i larm. “Se”, siger Haukur og peger på ruden ud til gågaden, “man kan snakke gennem en rude som her på kaffebaren.”

Det er netop den forskel, der er på døvekultur, og de mange sprog som Haukur gerne vil beskrive i en bog, han kommer med endnu et godt eksempel på et velkendt tegn.

Haukur viser det tegn der betyder ok for os. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Dette tegn er helt ok og velkendt her i Danmark, men i Italien kommer man altså nemt galt af sted. Her er det en fornærmelse og anses på samme måde som en fuckfinger”, siger Haukur.

Den provokerende fuckfinger eller en strittende langemand om man vil, betyder på det danske tegnsprog for lille, på Japansk betyder det bror og bruger man begge hænder betyder to strittende langemænd for hvilken bror? På Amerikansk og Islandsk betyder det fuck you.

Det er nogle af de forskelle, der gør det til en mission at skrive denne bog. “Der er mange mennesker, der tror, at tegnsprog kun er et sprog. Det er ikke kun de døve, der kan bruge det, vi hørende kan også tegnsprog. Tegnsprog er ikke kun et hjælpemiddel, det er et sprog på mange planer, hvis man lærer tegnsprog er det også nemmere at lære det tonemæssige sprog”, siger Haukur.

Haukur vil gerne oplyse om, at det ikke kun er en funktionsnedsættelse at være døv, man kan sagtens få noget ud af sit tab, ved at være døv. Bogen vil være på mellem 2-300 sider og vil hylde nogle historiske døve personer, som Haukur mener, er blevet glemt.

“Der er ikke mange bøger om døve personer fra Asien eller Afrika, der er flere historiske personer, der er blevet glemt. Jeg skriver også bogen, fordi jeg ikke har en kultur, men er blevet født med to sprog. Det gør også, at jeg er mere nærværende, det er naturligt for mig at bruge hænderne, når jeg taler. Jeg adopterer kultur som at kigge på folk, hvis en person vender hovedet væk, når de taler, så føler jeg, at de er lukkede. Hvis vi i stedet fjerner ting mellem os på bordet og kigger direkte på hinanden, så får man en anden følelse”, siger Haukur.

“Jeg kender en historie med en fra Schweiz, som fik til opgave at træne et olympisk skihold. Den første ting han gjorde var at sætte noget i ørerne, så de ikke kunne høre. Skiløberne havde svært ved det, fordi de brugte lyden til at dreje med, men i stedet lærte de at bruge kroppen til at dreje med” Efter denne træningsform vandt de OL guld. Døvepotentiale kan ændre den måde, vi ser på ting. Denne historie er meget udbredt, så derfor er den ikke med i bogen”, siger Haukur.

“Døve er altid udlændinge i deres eget land, fordi de ikke kan kommunikere på hovedsproget. Der er ligeledes stor forskel på at være født døv, også hvis du blev døv lige nu. Hvis det opstod lige nu, så er du en del af en hørekultur. Det er fordi kultur er at have samme værdier, samme sprog og samme erfaring, det er anderledes, hvis du bliver døv lige nu”, siger Haukur

Ifølge Haukur kan folk være bange for at henvende sig til døve.

Det skal man ikke være, men skal bruge sit ansigt og krop. Man skal endelig bare skrive på noget al form for kommunikation er god”, siger Haukur og afslutter, “alle kan lære tegnsprog, man behøver ikke kende en døv, det er et 3d sprog, det er godt for alle at lære”.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
DEL