Gyserfilm kan få hårene til at rejse sig, kan få os til at stivne i frygt og skrige i rædsel, men hvorfor tiltrækkes vi af gysets frygtelige følelser? Den 4. april kl. 19.00 lægger filmforsker Rikke Schubart vejen forbi Middelfart Gymnasium, hvor hun fortæller om gysets mangeartede og ofte modsatrettede følelser. Alt lige fra frygt til uhygge, fra chok til skræk, fra lyst til afsky.

Foredraget, som er arrangeret af Lillebælt Folkeuniversitet, tager udgangspunkt i amerikanske, europæiske og asiatiske gyserfilm, og aftenen rundes af med bud på, hvorfor mænd og kvinder foretrækker forskellige gys, og hvorfor det ikke er farligt, men tværtimod sundt at gyse.

Billetter koster 80 kr. og kan købes på www.fulillebaelt.dk