8. marts er kvindernes internationale kampdag, og den bruger vi jo traditionelt til at tale om ligestilling. Men selvom kvinderne på en lang række parametre i arbejdslivet halter bagefter, er der desværre et sted, hvor kvinder er foran mændene. I voldtægtsstatistikkerne som ofre. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er 84 procent af ofrene kvinder, mens 16 procent er mænd. 

Der er derfor behov for en ændret lovgivning og en forstærket efterforskningsindsats, hvis vi vil ændre ved det billede.

Men lad mig lige spole tilbage til valgkampen, hvor jeg sad i en paneldebat på Fredericia Gymnasium. Hele panelet fik spørgsmålet – og dermed også jeg – om vi kandidater kunne støtte en ny voldtægtslovgivning baseret på samtykke. 

Det kunne jeg snildt svare ja til.

Jeg har siden 2007 kæmpet for bedre hjælpe til voldtægtsofre. Først handlede det om hjælp til ofrene, dernæst blev det til en kamp for mere retfærdighed. Der falder nemlig utroligt få domme på området, og det betyder, at mange ofre aldrig oplever retfærdighed. ‘

Ny lovgivning skal gøre op med få domme for voldtægt

Eksempelvis blev der i Sydøstjyllands politikreds, hvor Fredericia ligger, anmeldt 132 voldtægter i 2019. Samme år blev det til forsvindende få domme – kun 22 førte til det resultat. Dertil skal lægges, at Offerudsathedsundersøgelserne peger på, at antallet af voldtægter er stigende – et vink med en vognstang om, at der er behov for en indsats.

Spørgeren i salen viste sig at være Kirstine Holst, som netop er netop blevet hædret med en kvindepris for at kæmpe kvindernes sag på voldtægtsområdet. Hun er – med udgangspunkt i sin egen sag, som hun som så mange kvinder før hende, tabte – blevet et ikon på kampen for en ny voldtægtslovgivning, og nu får vi den så: En lovgivning baseret på samtykke – nedfældet i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen, SF, EL og Radikale Venstre.

Samtykke-loven ændrer synet på en voldtægt, og den giver håb om flere domme og mere retfærdighed for ofrene. Der er blevet gjort meget grin med den lovgivning. For skal man nu underskrive en kontrakt, før to mennesker har sex med hinanden? Det skal man selvfølgelig ikke, men det må være et krav, at der er tale om frivillighed og gensidighed. Ellers er det en voldtægt.  

I dag er det desværre ikke altid en voldtægt, hvis der ikke har været et element at trussel, vold eller tvang – og offeret ikke har fået sagt fra. Lovgivningen tager derfor dårligt højde for, at det er en meget normal reaktion, at offeret “fryser” af skræk under en voldtægt og derfor ikke får sagt fra. Eller måske bliver offeret overrumplet og når slet ikke at få sagt fra.

Men det er begge eksempler er stadig en voldtægt, og skal straffes som sådan.    

Vi får altså en bedre retsbeskyttelse med den nye lov. Samtidig må vi også gøre os det klart, at skal den nye lovgivning virke, må der sættes dedikerede kræfter af til efterforskningen.

Derfor kæmper jeg som retsordfører nu for, at vi får særlige enheder hos politiet, der skal kunne fokusere på voldtægtssager. Vi har desværre set sager, hvor der ikke er blevet lavet en gerningsstedsundersøgelse, eller hvor offerets tøj ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt – selvom det kunne have understøttet offerets forklaring. Noget af forklaringen ligger nok i presset på politiets ressourcer, noget af det handler nok om viden om traumereaktioner hos ofrene. Derfor er det vigtigt i forhandlingerne om politiets økonomi, at vi prioriterer området – og andre forbrydelser i nære relationer i øvrigt: Stalking, psykisk vold, partnervold og partnerdrab.

Kvinderne (og mændene, for der er også mænd, der bliver voldtaget) vandt kampen om lovgivningen. Det fejrer vi 8. marts – og med stor tak til bl.a. Kirstine Holst for at kæmpe den kamp. I morgen trækker vi i kamptøjet igen og starter slaget om dedikeret efterforskning.

Leave a Reply