På en regnfuld onsdag formiddag havde Fredericia AVISEN fået invitationen til at besøge Googles store byggeri i Taulov sammen med den socialdemokratiske folketingskandidat, Jens Jonatan Steen. Temaerne og intentionerne gode, hvorfor S-folketingskandidaten vil gøre alt for at holde dem på løfterne.

Udefra begynder man at kunne se skelettet til Googles første datacenter i Fredericia. De hvide bjælker bliver løftet direkte fra lastbilen og på plads i byggeriet. Datacentret er placeret så langt ude i hjørnet af den kæmpe store grund som muligt, for hvis Google vælger at bygge flere datacentre, så kan de blive bygget uden at genere driften af det eksisterende. I virkeligheden er der plads til syv datacentre, men så store er planerne langtfra endnu.

Jeg svinger bilen ind på parkeringspladsen, foran mig er en større række skurvogne sat sammen til et langt kontorfællesskab, hvorfra hele byggeriet bliver styret. Sikkerhedskravene på byggegrunden er store, så for at komme ind måtte jeg en tur forbi vagten med ID – og heldigt nok stod jeg på gæstelisten og fik udleveret et adgangskort. Selv ikke med et adgangskort bliver man sluppet løs, jeg måtte vente til forsyningslederen fra hovedentreprenøren Exyte, Bjarne, kom forbi.

Der er fuld gang i pladsen, fra klokken 6 om morgenen til 18 om aftenen er der åbent – også om lørdagen. Bjarne fortæller, at der på de travleste dage er omkring hunrede mennesker på pladsen, ”Når kunden er her”, som han kalder Google. Selve Google bliver faktisk ikke nævnt en eneste gang fra entreprenøren, der hele tiden omtaler dem som kunden. Google selv har dog både deres navn på hjelme og sikkerhedsveste.

Inden vi fik lov at komme på rundvisning på den enorme byggegrund skulle vi gennemgå en grundig sikkerhedsinstruktion, for Exyte har forpligtet sig til en ulykkesfri arbejdsplads. ”Look, see, act – at all times” er mottoet for byggeriet. Vi blev iført både sikkerhedssko, briller, handsker og en gul refleksvest. Vi gik bestemt ikke ned på udstyr.

Forud for vores besøg har Jens Jonatan Steen sammen med en gruppe fra 3F haft et møde med Exyte og Google, hvor de har haft frit lejde til at stille spørgsmål. Stemningen var god, så det tyder ikke på de store problemer.

”Vi har lavet en aftale med dem om, at vi er velkomne til en hver tid. Det foreslog de selv, så det er jo et godt tegn”, fortalte formand for 3F Fredericia, Bo Petersen.

Fremtiden skal indebære ansvarstagen

For Jens Jonatan Steen er der mange dagsordener der fylder, når snakken falder på både byggeriet og fremtiden med Google i Fredericia.

”Google bliver ikke nogen døgnflue for Fredericia. Selvom der er flest arbejdspladser i bygge og etableringsfasen, så kommer tech-giganten til at sætte et afgørende aftryk på Fredericia de næste år frem. Både når det handler om de faste stillinger i byggeriet og datacentret, men også når det kommer til indirekte afkast til hotel og restaurationsbranchen, samarbejdet med vores uddannelser og investeringerne i byen. Google lover at forpligte sig til Fredericia og det skal vi holde dem op på”, sagde Jens Jonatan Steen til Fredericia AVISEN.

”Det er altafgørende at alle job bliver på overenskomst og at der bliver ansat masser af lokal Fredericiansk arbejdskraft. Men noget af det første vi skal sikre er også, at de tager flest muligt lærlinge her i byggefasen. Når snakken falder på deres uddannelsesmæssige ansvar på den front, så bliver deres svar lidt udtydelige. Det bliver vi nødt til at holde dem oppe på det de siger”, lyder det fra Jens Jonatan Steen.

”Men indtil nu har de jo leveret rigtig godt. Deres track-record fra Viborg, hvor de de byggede deres første datacenter, viser at Google agerer ansvarligt. Sikkerheden er i top og de sværger til at stille høje krav til deres underleverandører og afvise alle uden overenskomst. Det løfte viser at de forstår, hvor de havnet her i Fredericia. Men det er vores opgave at holde dem op på alle løfter”, fortsætter han.

Fremtiden med Google i Fredericia er blevet lovprist af både politikere og erhvervsfolk i Fredericia. Socialdemokratiets Folketingskandidat, Jens Jonatan Steen, tror også på en lys fremtid – men det forudsætter at Google vil tage det nødvendige ansvar.

”Jeg blev meget glad, da de fortalte om deres samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, der allerede skulle være påbegyndt. Skolen skulle have en gruppe elever, der sammen med Google har været på besøg i Finland, hvor Google for længst har etableret sig med datacenter”.

Afslutningsvis påpeger Jens Jonatan Steen også at Google også lufter interesse for at investere i både uddannelses- og kulturlivet i Fredericia:

”Jeg mener det kunne være oplagt at Google sætter et præg på vores faglærte og tekniske uddannelser. Ligesom jeg også mener, at et samarbejde med Fredericia Teater virker helt indlysende. Jeg kunne forstå at Arni, Google lokale chef for datacentret, var lige så begejstret for Tarzan som jeg selv, hvorfor det byrde været noget at bygge videre på”

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her