Forside Debat Folketingskandidat: Værdighed for vores veteraner

Folketingskandidat: Værdighed for vores veteraner

DEL

Af: Tobias Jørgensen, Folketingskandidat Fredericia (V), Byrådsmedlem, Kolstrup Bygade 4 6070 Christiansfeld

I foråret 2013 mødte jeg Aleks (AK), jeg var underviser på AMU Vest i Esbjerg, og AK startede på civil uddannelse her, hvor han blev uddannet rørlægger. Gennem det næste års tid udviklede AK og jeg et venskab. Jeg er selv uddannet befalingsmand i forsvaret, det smitter naturligvis af på min undervisning, der med Aleks’ baggrund som soldat gjorde at vi to forstod hinanden. Det vælger jeg at tro vi stadig gør den dag i dag, dog er både AK og jeg helt andre steder i livet, end da vi mødte hinanden for snart 6 år tilbage.

Aleks er veteran, og har været udsendt 8 gange, og jeg var vildt imponeret over hans person. AK var altid velforberedt, havde overskud og humor, han bidrog virkeligt til at højne moral og indlæringskurve på hele holdet.

Jeg underviser ikke længere på AMU Vest, men AK er stadig veteran! Vi har gennem årene flygtigt holdt kontakt, og venskabet er indtakt selvom vi ikke ses så ofte. Desværre er AK blevet indhentet af fortidens udsendelser og er i dag ramt af svær PTSD. Kort før årets veterandag der falder hvert år på d. 5. september, mødtes jeg med AK i hans hjem. Jeg er rørt af AK’ historie og både ærgerlig og ked af det over alle de trælse ting han og andre PTSD ramte veteraner skal igennem. AK bor i Esbjerg, hvor kommunen for første gang i 2018 valgte at holde flagdag for veteraner, jeg fik mig lidt kluntet formuleret omkring at det vel kunne betragtes lidt som en form for nationaldag! AK var bestemt ikke enig, for han var så glad og stolt over at der endelig kommer fokus på det der fylder i hans liv, og hvor har han ret. D. 5 september er til ære for alle dem der har tjent, eller til stadighed tjener vores land.

Aleks er havnet i et udredningsforløb, og har tilknyttet hjælp fra kommunen, og når vi taler sammen skinner det for mig igennem, at AK ikke har et problem med nogen konkrete personer, eller fortryder hans soldater tid. Det er snarere en frustration over den manglende anerkendelse, der generelt er i samfundet af de danske soldaters indsats. Alle er enige om at det er synd for folk der bliver ramt af PTSD, eller kommer hjem med ar på kroppen, dog er interessen i de udsendtes arbejde stort set ikke tilstedeværende.

Jeg er selv uddannet Struktør, og har arbejdet med anlægsarbejde i mange år, et arbejde hvor du kan måles og vejes i forhold til udførte arbejder, og opnå anerkendelse af resultatet, det hedder faglig stolthed. Og når man så har faglig stolthed med i rygsækken, som soldater altid har, så kan man nok leve uden anerkendelsen. Men at man direkte eller indirekte bliver talt ned til, for arbejde der på andres befaling, er udført i majstætens klæder, måske endda mens man har været i livstruende situationer, og for nogen har mistet venner, der betalte den højeste pris. Så slår ord og manglende respekt dobbelt hårdt.

Jeg nærer den dybeste respekt til min ven Aleks, og jeg håber på at lyse tider snart vil finde ham og de der er omkring ham til hverdag.

Jeg nærer den dybeste respekt til alle dem der har gjort tjeneste som udsendte for Danmark, og jeg vil opfordre alle til at anerkende deres engagement og arbejde, uanset om man er for eller mod missionen.

Tak.

http://www.vw-fredericia.dk/?gclid=Cj0KCQiA37HhBRC8ARIsAPWoO0xwqrnDkldfoKMFxtisjKIA2KLUt3OBj2oScJX61fUt6tucz9XFTKoaAm_AEALw_wcB
Annonce
DEL