En sag hvor Kolding Kommune har ansøgt om at dumpe en større mængde havneslam har givet stor debat i Fredericia. Socialdemokratiets folketingskandidat, Jens Jonatan Steen, er klar til at løfte den politiske kamp helt op til øverste niveau – for “det er nødvendigt med en politisk diskusion”, fortæller han.

“Jeg synes det her er meget relevant. Der er et tilbagevendende problem, hvor man åbenbart kan placere sit affald hvor man vil. Det bliver vi nødt til at have kigget på. Hvis det er måden Miljøstyrelsen mener det skal foregår, så er vi nødt til at gå til chefen der – og det er jo ministeren”, fortæller Jens Jonatan Steen.

“Vi er nødt til at finde nogle bedre løsninger på det her. At man gentagende gange mener, at man skal dumpe det her i nærheden af Trelde Næs og ødelægge den natur der er der, det er bare skammeligt. Det er et helt konkret problem her i området, men det er også noget vi skal finde en løsning på i det større billede. Dem der har lyst til at dumpe slam af denne karakter, de må kunne finde bedre steder at gøre det end på naturskønne område. Der er et eller andet galt. Det virker ikke til at fungere når man har gjort det flere gange og rimelig let kan få tilladelser, som man har fået tidligere og måske kan få igen. Derfor er vi nødt til at se mere grundlæggende på det”, lyder det fra socialdemokratiets folketingskandidat, Jens Jonatan Steen.

Skal man bedrive politik på myndighedernes arbejde?

“Det her er et politisk ansvar. Vi vælger politikere til at lægge den overordnede linje og hvis myndighederne agerer ud fra regler der er uhensigtsmæssige og ikke er for samfundets bedste. Det er jo det som hele den her sag i virkeligheden handler om, det er hvad der er for samfundet og naturens bedste. Det er derfor der skal ageres. Der er derfor ingen tvivl om, at dette også er et politisk ansvar”, svarer han og fortsætter:

“Vi kan ikke nøjes med at sige, at det her er embedsværket og nogle embedsmænds der bare skal træffe en beslutning. Det er klart, at der må være en politisk stemme i det her også. Det er jeg klar til at være. Det her er en kamp vi må tage. Jeg kan ikke garantere hvad der sker når jeg kontakter ministeren, men det er en diskussion vi skal have”.

Skriv et svar