Socialdemokratiet i Fredericia har inviteret Folketingets Formand, Henrik Dam Kristensen, til Fredericia. Både Folketingets formand og kredsformanden glæder sig til besøget. 

Hvad laver Folketingets formand egentlig? Hvordan sikrer man ro og orden i salen? Spørgsmålene til Henrik Dam bliver formentlig mange, når han mandag kl. 19 besøger Fredericia Bibliotek. 

“Jeg er glad for invitationen fra Fredericia og glæder mig til at komme. Det er altid spændende at komme ud og møde vælgere, der vil snakke politik. Jeg ser frem til at fortælle om mit arbejde som formand for Folketinget”, siger Henrik Dam Kristensen.   

Kredsformand: Alle er velkomne til debat

“Jeg synes det er rigtig godt, at Henrik ligger vejen forbi her. Han er en hyggelig og rar person at være sammen med – og så har han en erfaring der siger spar to. Jeg tror vi kan få meget ud af hans store viden”, fortæller Kredsformand, Karsten Cordtz. 

“Vi vil gerne vise årtiet frem, også når der ikke er valg. Vi har mange aktiviteter, og det her er en af dem. Vi bestræber os på, at have så mange offentlige møder som muligt, for at fremme politisk debat”, fortæller Cordtz. 

“Jeg forventer, at vi kan få talt om meget af det der rører sig. Der er gang i den politiske verden, også ude i Europa. Blandt andet Brexit, der tror jeg han har gjort sig tanker om, hvordan vi kan holde os ude af den suppedas”, forklarer Karsten og fortsætter:

“Hvad med politikerleden? Hvad kan man gøre det i Folketinget for at få oprettet en tillid mellem vælgere og politikere?”

Praktisk:

Mødet finder sted på Fredericia Bibliotek, 3. Sal. 

Tidspunkt: Kl. 19:00

Alle er velkomne. 

Fakta om Henrik Dam Kristensen

Henrik Dam Kristensen, født 31. januar 1957 i Vorbasse, søn af smedesvend Ove Dam Kristensen og forretningsindehaver Gudrun Dam Kristensen. Gift med Bente Dam Kristensen.

Medlemsperiode

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds fra 13. november 2007.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Ribe Amtskreds, 12. december 1990 – 7. juli 2004.

Kandidat for Socialdemokratiet i Horsenskredsen fra 2005.

Kandidat for Socialdemokratiet i Grindstedkredsen, 1984-2004.

Parlamentarisk karriere

Folketingets formand fra 21. juni 2019.

Formand for Udvalget for Forretningsordenen fra 2019.

Gruppesekretær for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2018-2019.

Medlem af Folketingets Præsidium fra 3. februar 2016.

Præsident for Nordisk Råd, 2016.

Næstformand for Udvalget for Forretningsordenen, 2015-2019.

Beskæftigelsesminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.

Formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2013-2014.

Transportminister, 3. oktober 2011 – 9. august 2013.

Præsident for Nordisk Råd, 2011.

Formand for den danske delegation til Nordisk Råd, 2009-2011.

Medlem af Europa-Parlamentet, 2004-2006.
Socialminister, 23. februar 2000 – 27. november 2001.

Fødevareminister, 30. december 1996 – 23. februar 2000.

Landbrugs- og fiskeriminister, 27. september 1994 – 30. december 1996.

Beskæftigelse

Skoleleder, AOF Grindsted, 1988-1990.

Dansk Flygtningehjælp, Grindsted, 1986-1988.

Landpostbud, Vorbasse, 1978-1986.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her