Forside Debat Folkeskolen versus frie grundskoler

Folkeskolen versus frie grundskoler

DEL
Jens Jørn Pedersen (Privatfoto)

I Jyllands-Posten kan vi her til morgen 10/08/2017 læse, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra. En ny undersøgelse lavet af Epinion for Undervisningsministeriet i samarbejde med interesseorganisationen Skole og Forældre viser, at antallet af elever i de frie grundskoler er steget med 18% og antallet af elever i folkeskolen er faldet med 4% inden for de sidste 5 år. Det betyder, at der er 111.878 elever i de frie grundskoler og 537.097 i folkeskolerne, hvilket vi sige, at ca. 20% af samtlige elever i den skolepligtige alder nu er tilmeldt de frie grundskoler.
Hvis vi skal tolke på det, så betyder det, at forældre med overskud og indsigt mere og mere fravælger folkeskolen.
Det falder godt i tråd med mine artikler om skole, undervisning og uddannelse. Meget tyder på, at det er skolereformen, som Christine Antorini fra Socialdemokratiet stod i spidsen for, der gør, at forældre siger stop.
Så endnu engang vil jeg opfordre skoler i Fredericia til at gå sammen med Fredericia Kommune for at give plads til en god folkeskole uden de snærende bånd fra Antorini.
Alt tyder på, at Antorini totalt har misforstået ideen med folkeskolen. Helt fra Rytterskolernes tid har skolen ikke været en ”fabrik”, som Antorini øjensynlig ville have, at den skulle være.
Målsætningen var helt forkert, og strukturen var og er helt forkert.

Opfordring til at skolerne og kommunen sætter sig sammen
Jeg vil her gerne gentage min opfordring til at skolerne (alle skoler) sætter sig sammen med kommune, så frikommunen Fredericia får opbygget en skoletradition, der tilgodeser børnene og kommunens fremtid.
Den vigtigste investering er vore børns fremtid, da det også er kommunens og vores fremtid.

Inviter vidende folk til mødet/møderne
Der er mange med visioner om, hvorledes man får de bedste skoler for fremtiden. Lad visionerne mødes/brydes og kom frem til en ny målsætning for skolerne i Fredericia Kommune.
Målsætningen vil nødvendigvis indeholde at sætte børnene i fokus ikke som elementer i samfundet, men som individuelle personligheder, der selvstændig kan tage stilling til eget liv. Men også personligheder, der har overskud og indsigt til at forstå andre mennesker.
Det betyder, at de dygtige lærere med menneskelig indsigt skal placeres i de yngste klasser. Senere vil det fungere med lærere, der hovedsageligt har en faglig indsigt og viden, når børnene er trænet i at vælge og sortere.
Vigtigst i hele lærerkredsen er, at lærerne er i stand til at engagere eleverne i deres fag.
Hvorledes børnene skal fordeles i klasser ved mange meget mere om end mig. Men et barns evner til at modtage undervisning er meget afhængigt af barnets udviklingsniveau. I øjeblikket unificerer børn efter alder, men levealder korrelerer ikke nødvendigvis med udviklingsalder!

At tage børnenes undervisning alvorligt
Som samfund har vi pligt til at tage undervisning af vore børn alvorligt og gøre det bedst muligt.
Jeg har mødt lærere med en meget stor menneskelig indsigt, og jeg har mødt lærere uden. Det må således være op til ledelsen at finde frem til lærere med stor menneskelig indsigt og forståelse. Det vil sige, at ledelsen på skolerne skal have denne viden, indsigt og forståelse.

Mit håb er, at man vil tage denne opfordring alvorlig! Og jeg vil opfordre alle forældre til at stille krav i denne debat. Når forældrene ikke engagerer sig, så tager kommunen over. Der er brug for folkeskolen, men der er også brug for de frie grundskoler, det er ikke nok med en af kategorierne!

Læs også: Skole, undervisning og uddannelse 1, 2 og og 4

Fhv. højskoleforstander Jens Jørn Pedersen

DEL