Kære byråd

I øjeblikket sidder i ved forhandlingsbordet, hvor der skal forhandles om hvordan anlægsmidlerne på hele 165 millioner kroner skal fordeles. Som det ser ud lige nu, Så ser fordelingen til de respektive udvalg således ud.

By og planudvalget: 30,1 millioner kr.

Miljø og teknikudvalget: 24,4 millioner kr.

Børne og skoleudvalget: 20,1 millioner kr.

Kultur og idrætsudvalget: 38,4 millioner kr.

Social og beskæftigelsesudvalget: 2 millioner kr.

Senior og handicapudvalget: 13,5 millioner kr.

Uddannelsesudvalget: 900,000 kr.

Økonomiudvalget: 26,3 millioner kroner.

Jordforsyning: 8,1 millioner kroner.

DanmarkC: 1,2 millioner kroner.

SF Fredericia har naturligvis rigtigt meget fokus på børne og unge området, netop fordi at vi ser vores børn og unge, som en af vores allervigtigste ressourcer.  Men i særdeleshed fordi at vi allerede har evidens for, at misbrugsbelastingen er større i Fredericia i forhold til landsgennemsnittet. Som folkevalgt politiker og med den viden in mente, så har man en forpligtigelse og et ansvar overfor vælgerne og byens børn og unge.

Sidste år satte man helt ekstraordinært 5 millioner kroner af, til forebyggelse af misbrug. Det var rigtigt fint men de 3.5 millioner kroner gik til at dække et underskud fra forrige år. Vi bliver bare nødt til at sige, at man ikke når særligt langt på så et komplekst område som forebyggelse for 1.5 millioner kroner. Misbrugsbehandling er en bekostelig affære og døgnbehandlingerne hænger ikke på træerne. Vi skal skabe rammerne for vores børn og unge så de kan færdes i trygge rammer i deres fritid, med pædagoger som går forrest og fungere som inkluderende rollemodeller.

Vi har unge som opholder sig på grunden rundt om Ungdommens hus, de bruger blandt andet togvognen hvor de sidder og ryger hash, husets ansatte er velvidende omkring problematikken, men kan tilsyneladende ikke stille noget op. Der er også eksempler på en ung som brugte husets musiklokale, den unge var en del af randgruppen i det fredericianske bandemiljø. Men den unge brugte husets musikfaciliteter som et helle hvor den unge sammen med andre kunne udtrykke sig kreativt. Da personalet opdagede at den unge var en del af bandemiljøet, fik den unge ikke mere lov til at bruge husets musiklokaler. Den unge røg direkte ud i favnen på bandemiljøet og har i dag måtte forlade byen, på grund af trusler fra bandemiljøet. Med min erfaring og pædagogisk baggrund, bliver jeg nødt til at sige, at så har man i husets nuværende form, fuldstændigt misforstået kerneopgaven. Sidste år offentliggjorte Fredericia kommune det såkaldte mulighedskatalog. I kataloget stod Ungdommens hus som en mulighed for nedskæring. Man samlede alle brugerne af huset, både nye som gamle. Der var sågar indslag i TV syd, der interviewede gamle brugere af huset, der alle sammen kunne berette om, hvilken forskel huset havde gjort for dem i deres ungdom. Det kan man da kalde et paradoks af dimensioner og når man kalder Ungdommens hus “stedet for alle” Så må jeg nok sige at det skuer mig ubehageligt i ørene.

Vi har unge som hænger ud i parkeringshuset Domus Axel, i denne uge har lokalaviserne beskrevet hvordan et overfald på en 29-årig mand fandt sted i parkeringshuset.  Dertil kommer tidligere beskrevet forhold på gasværksgrunden, hvor man har fundet emballage fra receptpligtig medicin i form af morfinpræparater.

Som jeg kan læse mig frem til, så er der afsat 20 millioner kroner af til børne og ungeområdet, pengene skal gå renovering af skoler, daginstitutioner, skolegårde og legepladser. Vores børn og unge har brug for huset og med fagligt kompetent personale omkring dem. Derfor vil jeg på vejene af SF Fredericia, komme med en venlig opfordring til vores byråd og at tage husets fremtid med i mellemregningerne.

Med venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen

SF Fredericia

3 KOMMENTARER

  1. Kære Sune Nørgaard Jacobsen

    Nogle gange kan det godt betale sig at sige tingene ligeud, i Jacob Bjerregaards 6 1/2 års virke som Borgmester i Fredericia, her er uligheden vokset markant i Fredericia, det tiltrods for at der i samme periode har været vækst og fremgang i Fredericia.

    Men husk også, at dit eget parti har en del af ansvaret i de 6 1/2 år, 4 år, og hvor I havde en formand i beskæftigelsesudvalget, som bestemt ikke løftede opgaven.

    Det er fair nok og berettiget at du påpeger forhold, men igen mangler SF at komme med en finansieringsplan, det er nemt at pege på forhold, men man skal også lægge kortene på bordet, for det kommer til at koste penge, men det er nødvendigt, MEN vi mangler en plan fra SF, hvor skal pengene komme fra ?

    Det er et kendt forhold, at Fredericia bruger markant mere på kultur end andre Kommuner her i landet, og det store spørgsmål er, kan man blive ved med det ? hvis uligheden skal bekæmpes

    Man er nød til at skabe sig et økonomisk råderum for at kunne gøre en reel forskel, og det er venstrefløjen ikke særlig kendt for at tage ansvar for her i byen.

  2. Hej Kenneth

    Først og fremmest tak for dit indspark, jeg vil gerne starte med at sige at anlægsmidlerne på 165 millioner kroner er et lån Fredericia kommune har optaget. De skal investeres således at Fredericias indbyggere for mest ud af pengene. Det betyder at vi skal kigge på hvor behovet er størst for en økonomisk indsprøjtning.

    I forhold til finansiering så mener vi at der med fordel kan tages fra anlægsmidlerne, vi har allerede et hus som er fuld af muligheder og historisk set har løftet den pædagogiske kerneopgave. Nogle mindre renoverings opgaver og ansættelse af fagligt kompetent pædagogisk personale, som både kan løfte opgaven og mobiliserer sig i forhold til tid og sted.Det vil gøre en kæmpe stor forskel og udgiften vil være minimal i forhold til hvad der ellers er lagt op til. Vi forholder os undren over, at man øremærker 20 millioner kroner til renoveringer og intet i forhold til fritids og unge tilbud. Vi ved allerede at fritids og ungdomsklubkulturen er et af vores største politisk succeser og med alt den viden vi har omkring social udsathed i byen, så er det bekymrende hvis ikke vi tager forebyggelsen alvorligt og med i mellemregningerne.

    Som nyslået politisk repræsentant fra SF Fredericia, vil jeg ikke kommentere på tidligere politiske beslutninger, jeg forholder mig til aktuelle problemstillinger og på at føre vores politik ud i livet.

    Med venlig hilsen

    Sune Nørgaard Jakobsen
    SF Fredericia

  3. Korrekt Sune

    Mit indlæg var nu mere et bredt generelt indlæg, i forhold til at Borgmesteren lige pludselig taler om lighed, for så holder symbol politik ikke længere, som er brugt for at kunne lave brede forlig med venstre og enhedslisten/sf sammen og år for år, som ser fint ud udadtil, men indadtil er problemerne vokset og vokset fordi ingen tør tage konflikten med en helhedsløsning der hjælper, og her er man jo nok nød til at vælge politisk side.

Leave a Reply