Siden september har kunder i føtex i Fredericia haft mulighed for at donere deres pantpenge til FHK-ungdom, når de har afleveret flasker og dåser i butikken. I dag – seks måneder senere – er der trykket så mange gange på donationsknappen, at det samlede beløb er kommet op på 11779,50 kroner. Pengene bliver overrakt den 26 marts.

Mange indbyggere i Fredericia indleverer hver dag brugte flasker og dåser i de lokale føtex. Siden september sidste år har man kunne vælge at donere sine pantpenge til FHK-ungdom. I dag er pengene talt op, og det viser sig, at rigtig mange kunder har gjort brug af den mulighed. Der er nemlig blevet doneret et beløb på 11779,50kroner.

Ifølge Administrativ Koordinator Dorthe Runge for foreningen FHK, er det penge, der gør en reel forskel:

”Fredericia Håndboldklub Ungdom er utrolig stolte af, at 2 af byens største varehuse vælger at støtte vores bredde og talentarbejde med børn og unge i alderen 2 – 17 år.

Vi har ca. 300 medlemmer og pantdonationen er en god hjælp til, at vi kan udvikle os og vokse sportsligt, menneskeligt og socialt.”

siger Dorthe Runge FHK

Forening er nøje udvalgt

At valget er faldet på FHK, er ikke tilfældigt. Det forklarer varehuschefen i føtex Fredericia, Thor Mosegaard  

”De 2 føtex her i byen er utrolig glade for i sammenarbejde med vores kunder, at kunne hjælpe FHK-ungdom med deres arbejde for børn og unge .FHK skaber nogle meget gode rammer for de unge og bidrager virkeligt til en aktiv hverdag. Samtidig er FHK kendt for at skabe et sundt og socialt fællesskab og så spille noget godt håndbold.”   siger Thor Mosegaard, Varehuschef i føtex Venusvej Fredericia.

Vil fremme børn og unges trivsel

Foreningen er blot en af mange foreninger landet over, som får glæde af pantdonationer fra føtex. Fælles for alle foreninger er, at de udbyder aktiviteter, der skaber en sundere hverdag for børn og unge, forklarer direktør i føtex, Thor Jørgensen:

”Vi vil rigtig gerne være med til at understøtte og fremme børn og unges aktive liv. Vi ved, at sundhedsaktiviteter spiller en stor rolle i den forbindelse. De ildsjæle og frivillige, der ofte yder en kæmpe indsats i de lokale foreninger, fortjener et skulderklap og en hjælpende hånd,” fortæller Thor Jørgensen, direktør i føtex.

”Forhåbentlig kan donationerne være med til at gøre en forskel for børn og unge i byen. Derfor vil vi også gerne sende en kæmpe tak til alle dem, der har valgt at trykke på donationsknappen, når de har afleveret deres pant i føtex,” siger Thor Jørgensen.  

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer