Jannie Jensen fra Fredericia deltog i weekendens Heste- og Kræmmermarked i Madsby. De havde en dejlig weekend til trods for regnen.

Det var første gang, at vi skulle prøve kræfter med at være kræmmere. Men med mine tre børn og mine forældre gik vi i gang. Vi havde faktisk et godt salg lørdag, indtil regnen indtraf, herefter var det minimalt, hvad der kom af folk. Hvilket vi godt forstår, for hold da op – det silede ned. Om søndagen blev det noget bedre. Solenen skinnede og vi havde en fantastisk dag. Den startede dog lidt sløvt, men da folk først kom på pladsen fik vi travlt i perioder.

Pigerne og jeg var meget spændte på, hvor mange gange vi skulle køre til vores hjem i Erritsø for at bringe vores eventuelle ”restlager” hjem. Da vi kørte tingene til teltet fredag aften måtte vi kørte tre gange i en tætpakket bil, og da vi lukkede ned søndag aften, var der blot et fyldt bagagerum tilbage. Jeg har besluttet, at de ting vi har tilbage af børnenes ting kører vi til min søns børnehave i dag, og så kan det forhåbentlig glæde hans kammerater.

Resultatet af kræmmermarkedet var godt, men det var tre trætte børn og en træt mor, som lagde sig og sov i går. Men vi er klar til en tørn igen næste år, hvis vi kan nå at få samlet nogle gode sager sammen igen, slutter Jannie Jensen til Fredericia Avisen.