Det første spadstik til Nordens største brintfabrik, HySynergy, blev taget onsdag eftermiddag. Blandt gæsterne til spadestikket var klima- energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen (A), der kunne høre om arbejdet mellem Everfuel og Crossbridge Energy, der har dannet grobunden for, at spadestikket kunne tages.

I efteråret 2019 blev det offentliggjort, at Everfuel og Shell Raffinaderiet, der siden har skiftet navn til Crossbridge Energy, samt EWII, TREFOR, Aktive Energi Anlæg, TVIS og ENERGINET, har indgået et strategisk samarbejde om fremtidens forsyning af transportsektoren med grøn energi i form af en brintfabrik.

Inden talerne og spadstikket var der mad. (Foto: AVISEN)

Anlægget bygges af Everfuel og placeres på et jordareal, der ejes af Raffinaderiet. Allerede i dag bruger Crossbridge Energy brint som en del af produktionsprocessen, og vil kunne aftage den største part af produktionen af brint. Samarbejdet betyder, at nordens største brintfabrik etableres i Fredericia, og det vil gøre, at raffinaderiet står stærkt rustet til at matche kravene til flydende brændstof, som fremtiden vil bringe.

Det store skilt på byggegrunden på Ydre Ringvej. (Foto: AVISEN)

Onsdag var det tid til at tage det første spadestik. Det skete ved et arrangement, der blev afholdt ved byggepladsen på Ydre Ringvej, hvor der var opsat et telt til de omkring 100 gæster, der inden talerne og spadestikket blev forsynet med tapas og champagne.

Efter at maden var blevet spist tog CEO hos Everfuel, Jacob Krogsgaard, ordet og sagde:

– Hvis vi skal sætte seriøs fart på omstillingen skal det ske i det næste årti, og her i Danmark har vi været forgangsland, især for vindenergi. Nu er vi nået til et nyt punkt. Den vedvarende sol og vindenergi skal laves til grøn brint. Vi går skridtet videre, og ikke bare gemmer det, men reducerer også CO2 udledningen, sagde Krogsgaard og gav ordet til Finn Bjørn Schousboe, der er CEO hos Crossbridge Energy Fredericia:

– Jo grønnere brinten er, desto mere bliver raffinaderi-produktionen. Derudover er forudsætningerne for samarbejdet gode, da hver gang, og hver gang der har været noget har vi været gode til at mødes på midten og finde løsninger, der sætter klimaet forrest, siger han.

Blandt gæsterne var blandt andet byrådsmedlem i Fredericia Kommune, Bente Ankersen (A) og erhvervsdirektør, Kristian Bendix Drejer. (Foto: AVISEN)

Han glæder sig over at tage det første grønne spadestik, og han håber, at det kan starte en bevægelse over hele landet.

Efterfølgende var der taler ved Tejs Lausten Jensen, der er CEO hos Brintbranchen og klima- energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen. Fredericia Kommunes borgmester, Steen Wrist, bidrog, gav også brintfabrikken ord med på vejen, da han holdt en videotale.

HySynergy-projektet, der bliver det største P2X-anlæg i Europa. I første fase bygges et 20 MW elektrolyse- og P2X-anlæg, som forventes at stå færdigt allerede i sommeren 2022. Det er planlagt, at anlægget i fase II udvides til 300 MW i 2025. 

HySynergys fase II vil have kapacitet til at sænke den danske landbaserede transportsektors CO2-emissioner med op til 11% allerede når det står færdigt i 2025, hvilket bidrager direkte til den danske regerings målsætning om at reducere CO2-emissioner med 70% inden 2030.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her