De første grundvandsprøver fra oprensningsprojektet på Østerstrand-området ved Shells havneterminal i Fredericia viser en meget positiv effekt. Faktisk er effekten ganske stor, da kulbrinterne er reduceret mellem 70 og 90 procent, skriver Shell i en pressemeddelse.

Prøverne er ikke en del af det moniteringsforløb, som Shell har aftalt med Region Syddanmark og Fredericia Kommune for at følge udviklingen, men er prøver, som er foretaget for at give såvel Shell som leverandøren af den biologiske barriere en første indikation af udviklingen.

Men prøverne er udtaget og analyseret på samme vis, som de officielle moniteringsprøver vil være. Forskellen består i, at de ikke er udtaget af den eksterne rådgiver, som fast skal udføre moniteringen.

forandring
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Den biologiske barriere består egentlig af to barrierer. En inde i tankgården, og en længere ude i strandområdet. Det grundvand, som løber under jorden, skal passere igennem disse barrierer, som primært består af aktivt kul og bakterier. Disse opfanger, binder og starter nedbrydningen af kulbrinter.

Selve grundvandet kan frit strømme igennem.

De første af de officielle grundvandsprøver tages i februar. At prøverne viser en enorm effekt fra start er ikke uventet. Men forventningen er også, at reduktionen på sigt vil være mindre fra gang til gang. Derfor ændrer de første positive resultater ikke på forventningen til hvor længe oprensningsprocessen skal stå på; nemlig 3-7 år.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87

1 KOMMENTAR

  1. Efter den meget søde reminder i skrev den anden dag, hvori i opfordrede os alle til at forlade den negative spiral. Er det måske at gå helt over i den anden grøft, at lade Shell selv skrive deres artikler og selv bedømme graden af succes med deres spage forsøg på at standse 125 års forurening.
    Det er vores grundvand de smadrer, og har smadret løs på I hundrede år, og det er også vores børn der stadigt skal drikke deres giftige spildevand og kulbrinter!
    – Hvis jeg var fisk var jeg da også FLYGTET…. Negativ spiral eller ej! Det er vel også for fisk et spørgsmål om overlevelse når de bliver kvalt i affald og forurening.
    I 1970 udledte Shell i Fredericia knapt 1 million tons spildevand årligt.
    Har I nogen ide om hvor lidt eller meget der udledes dags dato?
    Mvh. Martin Runager – Alternativet – Fredericia

Skriv et svar