Forside Fredericia Fodboldkvinder indtog Monjasa Park

Fodboldkvinder indtog Monjasa Park

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Søndag var der gang i den på Monjasa Park. Fredericia KFs U14 liga 3-hold og klubbens Jyllandsserie-hold spillede begge på Monjasa Park.

Fredericia KF har samlet kvindefodbolden i Fredericia, og som et led i det har de gjort det til en tradition, at holdet flere gange i løbet af sæsonen spiller på Monjasa Park.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Søndag d. 5. maj skete det igen. Der var linet op, som det er, når FC Fredericia normalt spiller i NordicBet Ligaen med musik, speaker og ikke mindst stadionplatter fra grillen.

Stadionplatten. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Den første kamp var klokken 11:00 mellem Fredericia KFs liga 3-hold og det sønderjyske hold, Bov IF.

Spillerne stod klar i spillertunellen og var spændte. Det var formentlig deres største fodboldmæssige oplevelse, der ventede dem, da de skulle på byens fodboldstadion og repræsentere Fredericia KFs grønne farver.

To tilskuere fra Bov. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia KF kom ind til kampen med en sejr og en uafgjort i bagagen, mens Bov kom med en sejr i den eneste kampe, som de havde spillet inden mødet med fredericianerne. Derfor var det ikke helt til at vide, hvordan styrkeforholdet var mellem de to hold.

Det viste sig hurtigt, at Fredericia KF var overmatchet. Bov var skarpe foran kassen, og havde en dygtig keeper, og derfor var Fredericia KF bagud 0-2 efter de første 30 minutter. I anden halvleg fortsatte tendensen Fredericia KF kæmpede det bedste de havde lært, men de var oppe mod overmagten og endte med at tabe 0-4.

En stolt Fredericia KF-spiller blev kåret til kampens spiller for det fredericianske mandskab. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det lod dog ikke til at have den store indvirkning på spillerne, da der efterfølgende blev linet op på midten af banen, og kampens spillere fra begge hold skulle kåres.

Jyllandsserie-holdet sprudlede

Hver enkelt spiller blev præsenteret over højtalerne før kampen blev fløjtet i gang. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Dagens sidste kamp stod mellem Fredericia KF og Hedensted. Fredericia KF var forud for kampen på førstepladsen, mens Hedensted var på tredjepladsen, og derfor var det et vigtigt opgør for begge mandskaber.

Fra start satte Fredericia KF sig på kampen, men der skulle en tilfældighed på en dødbold til for at få kampens første scoring. Den faldt i det 25. minut efter et hjørnespark, hvor Stine Prytz Hansen fik fat i en løs bold og sparkede den i mål.

Jubel efter Fredericia KFs mål til 1-0 Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Få minutter senere slog Fredericia KF til igen. Det skete på et langskud fra Katrine Honoré Jakobsen, som gjorde det til 2-0. Med få minutter tilbage af første halvleg reducerede Hedensted til 2-1, som var pausestillingen.

I anden halvleg stod der Fredericai KF på det hele. Katrine Honoré Jakobsen scorede sit andet mål, da hun efter 49 minutter bragte KF foran 3-1 og med en halv times tid igen lukkede Emma Thøstesen Pedersen kampen, da hun scorede til 4-1.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Indskiftede Kamille Kjestrup ville også være med. Hun lukkede og slukkede, da hun bragede bolden i mål til 5-1 med 13 minutter igen.

Kampen endte med en sejr på 5-1 til Fredericia KF, der med sejren er tre point foran Seest B på andenpladsen i Jyllandsserien.

Tilfredshed fra Fredericia KFs styregruppe

Efter de to kampe talte Fredericia AVISEN med Jess Petersen fra Fredericia KFs styregruppe om arrangementet.

“Det har været en fantastisk dag her på Monjasa Park, og jeg er glad for, at det kan lade sig gøre. Det er ikke mindst takket være vores gode samarbejde med Fredericia Kommune. Det er en stor oplevelse for vores hold, at spille på byens fodboldstadion, og vi glæder os til efteråret, hvor vi igen planlægger at skulle spille kampe her,” siger Jess, der særligt glæder sig over Jyllandsserie-holdets kamp:

“Det var virkelig en flot præstation af dem. De viste virkelig kvindefodbolden frem fra deres bedste side. Det var en vigtig sejr for dem i forhold til at nå vores målsætning om oprykning til Kvindeserien,” fortæller Jess.

Næste gang Fredericia KFs Jyllandsserie-kvinder skal i kamp er på søndag, hvor modstanderen er Mejrup GU på udebane.

Se her flere billeder fra arrangementet på Monjasa Park:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Fredericia KF-træner Kristian Rasmussen sammen med Jess Petersen fra styregruppen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

https://www.facebook.com/events/2002682916506460/
DEL