Vendsyssel FF har måttet ændre programmet for opstarten til forårssæsonen som følge af et udbrud af Coronavirus i klubben, der foreløbig har ramt ni personer.

Spillere og stab i den sportslige sektor i Vendsyssel FF var ellers alle blevet testet negativ forud for årets første træning den 11. januar. Denne dag blev der foretaget yderligere test, som senere afslørede en enkelt positiv prøve.

Nære kontakter blev isoleret og de følgende dage blev der gennemført en modificeret træning i henhold til protokoller udstedt af Divisionsforeningen.

Desværre blev der i løbet af ugen konstateret yderligere otte positive prøver, som både involverer stab og spillere.

Alt fællestræning er derfor indtil videre indstillet og erstattet med individuel træning samt virtuelle fællestræning.

Som en følge heraf er træningskampen mod Jammerbugt FC den 24. januar også aflyst. Fællestræning genoptages så snart muligheden foreligger.

Ved opfølgende test den 19. januar blev alle resterende medlemmer af den sportslige afdeling testet negative. Håbet er at det samme gør sig gældende efter dagens test.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer