Velfærdsforliget fra 2006 bør siges op. Det bør ske nu, lyder en enstemmig opfordring fra FOAs kongres.    

Velfærdsforliget tilbage fra 2006 har overlevet sig selv, og det bør siges op. Nu. 

En enstemmig udtalelse fra FOAs kongres i Odense kræver et opgør med den historiske aftale fra den gamle VK-regerings tid. Det var i velfærdsforliget, at politikerne aftalte stigningerne i pensionsalderen. Men aftalen indeholdt også bestemmelser om fortsættelse af efterlønsordningen, om bedre arbejdsmiljø, om ungdomsuddannelser til alle fra 2015 og en integrationsindsats, som ville virke. I dag er vilkårene ændret så drastisk, at aftalen ikke længere giver mening, siger FOA. 

“Forliget har udviklet sig til en spændetrøje for udvikling af velfærden i Danmark og for ny fremgang for almindelige lønmodtagere i Danmark. Der har været fokus på arbejdsudbud, på højere pensionsalder, på skattelettelser, på budgetlov og på stærkt besynderlige regneregler i Finansministeriet, der uden undtagelse har betydet anbefaling af skattelettelser frem for ny velfærd for flere,” siger kongressen i udtalelsen. 

FOA-formand Mona Striib hæfter sig ved, at alle afgørende forudsætninger i velfærdsforliget er ændret undervejs de seneste 13 år, bortset fra bestemmelsen om højere pensionsalder. Efterlønsordningen er maltrakteret. Forudsætningen om sund aldring på arbejdsmarkedet holder ikke.  

Arbejdsmiljøet har fået det værre. Investeringerne i uddannelse og forskning har vist sig slet ikke at holde. “Det er i høj grad FOAs medlemmer, der har betalt prisen for det gamle forlig. De kan nu få lov til at arbejde til de er langt oppe i 70´erne i en situation, hvor de også løber stærkere og stærkere. Oveni har vi haft en finanskrise, der har betydet voldsomme nedskæringer i den nære velfærd, blandt andet i form af, at der er skåret cirka 30.000 ansatte i den kommunale sektor. Forliget har i den grad været ulighedsskabende,” siger Mona Striib. 

Hun peger på, at velfærdsforliget bør erstattes af en rettighed for tidlig tilbagetrækning. 

“Og så er tiden i den grad inde til, at Finansministeriet igen begynder at regne korrekt. Investeringer i velfærd giver også dynamiske effekter. Det ved alle fra overvismanden til sidst ansatte pædagogmedhjælper i Kernehuset. Her haster det også med handling,” siger Mona Striib.

http://bit.ly/lolalecture