Forside Fredericia Flyvende Casper U.: Speciel kamp for mig

Flyvende Casper U.: Speciel kamp for mig

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Casper U. Mortensen havde en speciel oplevelse i Danmarks VM-åbningskamp mod Chile, fortæller han til Fredericia AVISEN.

Den danske landsholdsfløj lavede otte mål på otte forsøg, og blev efter Danmarks åbningssejr kåret til Man of the Match.

“Det var vildt. Det var en speciel følelse for mange af os spillere i og med, at vi er flere herovre fra. Det var specielt for mig at spile foran mine venner og famile. Fansene bakkede os op igennem 60 minutter, og det var en meget fed åbningskamp,” siger Casper U. Mortensen til Fredericia AVISEN og kommer ind et spektakulært mål, som han lavede bagom ryggen:

“Jeg tænker egentlig, at Niklas Landin kaster en lang aflevering og overvejer at tage den med i et lob, men den kom meget over til min højre side, og så var der plads til venstre, og så blev det bagom ryggen,” forklarer Casper U. med et smil:

“Det var dejligt at se den gå ind, det er fedt. Men det er en fed følelse med, at vi bliver båret frem ligesom i 2014. Der har været mange tanker og følelser op til slutrunden,” udtaler den tidligere FHK-spiller, som skal i aktion igen lørdag aften, hvor modstanderen er Tunesien i Jyske Bank Boxen.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL