Så har årgangssvømmerene fra Erritsø Svømmeklub været af sted til denne sæsons sidste mesterskaber. En stor flok svømmere på i alt seks og en træner og holdleder var med, da gode præstationer fandt sted.

Endnu engang leverede Erritsø Svømmeklub rigtig flotte resultater. To af svømmerene kvalificerede sig til en b-finale, som er hvor de 16 bedste svømmede tider i indledende heat som svømmes om formiddagen.

Det drejer sig om:

Christian Lorey, som kvalificerede sig i 100 m ryg. (fremgang på 1 år med 16 procent)

Mathilde Thy Asmussen, som kvalificerede sig i 100 m Bryst. (fremgang med 11 procent)

Finalerne finder sted om aftenen, hvor der blev sat to klubrekorder i 100 m Bryst og 200 m Bryst af Mathilde Thy Asmussen.

Stævnet bød også på debut af to af klubbens helt unge årgangssvømmere – Peter Rom Poulsen og Maja Rolighed.

De leverede super præstationer og fik utrolig meget mesterskabserfaring med hjem, som de kan bygge videre på i den kommende sæson.

Der blev svømmet 16 løb i alt og personlige rekorder i 14 løb.

Så med denne afslutning ser det utrolig godt ud for den kommende sæson som starter op igen i august igen.