To piger er på forskellige tidspunkter blevet råbt an af bilister, der kommer kørende op på siden af dem. Politiet efterforsker sagerne.

Vicepolitkommisær fra Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, stod for dagens døgnrapport, og han oplyste til at starte med om et indbrudsforsøg.

– Det er sket fredag klokken 02:54 på Egeskovvej, hvor en rude er blevet smadret. Gerningsmanden blev så overrasket af beboeren der vågnede, hvorfor han løb fra stedet. Der er ikke noget signalement af gerningsmanden, siger Finn Ellesgaard.

Der været to episoder med piger, der er blevet chikaneret og forsøgt standset. Den første episode fandt sted i tirsdags klokken 19:30 på Gl. Landevej omkring Davidsen.

– En 14-årig pige var ude at løbe, da en bilist henvendte sig til hende med nedrullet vindue, men hun løb videre, siger Finn Ellesgaard.

Torsdag skete det igen. Denne gang på Brovadvej i forbindelse med, at en 4. klasseselev var på vej i skole mellem klokken 07:45 – 08:00.

Pigen kom cyklende forbi en sølvgrå bil, og føreren rullede vinduet ned og råbte noget, som hun ikke forstod. Vi kigger nærmere på hændelsen, siger Finn Ellesgaard.

I forbindelse med episoden med eleven i 4. klasse har Erritsø Fællesskole, afd. Krogagervej, sendt et skriv ud til medarbejderne på skolen og forældrene.

– Pigens familie samt politiet er informeret. Det er en rigtig fin strategi stille og roligt at gå eller cykle videre i de situationer, børn kan kan blive utrygge. Vi henviser til, at man som forældre melder sådanne situationer til politiet, hvis ens barn har oplevet lignende, skriver skolen blandt andet.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer