Er du en haj til videoer, kreativitet og formidling? Så er denne konkurrence noget for dig! GF vil højne trafiksikkerheden i Danmark ved at sætte et større fokus på 8.9.-klasseseleverne. At det netop er disse elever der er udvalgt er ikke tilfældigt.

Når de unge fylder 15 år, står de overfor de statistisk set ti farligste år i trafikken. Det er her, mange ‘glemmer’ hjelmen og de gode vaner, og det vil GF Fonden gerne gøre noget ved. Derfor inviteres alle 7. og 8. klasser i hele landet til at deltage i filmkonkurrencen, der på en sjov og involverende måde lærer eleverne om trafiksikkerhed.

Under overskriften ”Overskud til hinanden i trafikken – gør de 10 farligste år mere sikre for dig og for andre” skal eleverne i grupper skabe deres egne film, der motiverer unge til at færdes mere sikkert i trafikken. Alt klares med deres mobiltelefon, og de lærer en masse om blandt andet ideudvikling, fortælleteknik og videoredigering.

Hvad får eleverne ud af at deltage i filmkonkurrencen?

Udover at lære en masse om filmproduktion, kommunikation og trafiksikkerhed, så får klassen også mulighed for at vinde penge til klassekassen. De tre bedste film præmieres med henholdsvis 5.000 kr., 3.000 kr. og 1.000 kr. – og til specialprisen er der biografbilletter til hele klassen.

Hvordan kan du melde din klasse til? Det kan du her – og seneste tilmelding er 28. februar.

Du kan læse mere om GF Fonden og deres konkurrence her.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer