Sommeren er tilbage i Fredericia efter få dages pause. 6. juli står der på kalenderen i telefonen, brostene i Tøjhuset er ikke til at finde flere steder – der er proppet foran Urbanias scene, hvor MGP-vinderen fra 2017 står på scenen og starter med sit hit: “Giv mig mere frikvarter”, hvilket får de musikglade børn til at synge med højt. Bastians dansere giver den gas og der er fart over hele koncerten med den unge og populære kunstner.

 

Urbania Street Food, Bastian & Siegmund 6. juli 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Inden Bastian gik på, var det Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food, der bød velkommen til dagens koncerter med Bastian og Siegmund fra Xfactor. Her fortalte han også, at der venter flere koncerter og arrangementer i Urbanias rammer – både inde og ude, og nogle for en hver sag, “også de mere seriøse for de voksne”, sagde bestyreren fra streetfoodrestauranten, der åbnede i tirsdags.

Brian Løkkegaard takkede også de mange fremmødte for starten, siden tirsdag.

“Tusinde tak til jer alle. Vi har åbent hver dag fra klokken 10, men at der skulle komme så mange her allerede, det er vildt flot, og det vil vi gerne takke for”, sagde Løkkegaard.

Urbania Street Food, Bastian & Siegmund 6. juli 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.