Forside Fredericia Flere indbrud henover Pinsen

Flere indbrud henover Pinsen

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Hvor der i de seneste dages døgnrapporter ikke har været noteret indbrud i Fredericia, så er det tilfældet tirsdag morgen.

Fredag har der været indbrud i en forretning i Jyllandsgade, hvor alarmen gik. Det er ikke noteret, hvad der er stjålet.

Mellem fredag klokken 22:00 og frem til lørdag klokken 10:50 har der været indbrud på et lager på Højrupvej. Det var også galt mellem fredag klokken 16:00 og frem til lørdag klokken 13:00 på Tårupvej, hvor et vindue er blevet opbrudt.

Lørdag klokken 02:45 har der været indbrud i en villa på Thygesminde Allé, men det er ikke noteret, hvad der er stjålet.

Der har også været indbrud i en lejlighed i Købmagergade, hvor det hele er blevet gennemrodet, men det er ikke noteret, hvad der er stjålet.

Lørdag klokken 03:15 var der et tilfælde med spirituskørsel i Øster Voldgade, hvor en 20-årig mand fra Fredericia blev sigtet.

Senere lørdag nat var der en 22-årig mand fra Fredericia, som kørte påvirket af euforiserende stoffer i en varebil, og han havde heller ikke førerret, hvilket han også blev sigtet for.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL