Verden står i en helt ny situation. Social afstand er altafgørende, og derfor er skoler og daginstitutioner også nødsaget til at dele børnene op i mindre grupper. Det giver også et akut behov for flere hænder. Man har haft medarbejdere ude fra andre dele af kommunen – uden faglig uddannelse, men fra på mandag er det altså PAU-elever der kommer ud i institutionerne.

Tre uger før planlagt kommer PAU-eleverne fra Social- og Sundhedsskolen ud i praktik. Det står klart efter en aftale mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune og Social- og Sundhedsskolen. Hovedårsagen er, at der er et stort behov, men samtidig påpeger Pædagogisk Konsulent hos Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune, Mette Kim Bjerre, at der er mange faglige gevinster for eleverne også.

“Vi har haft et onlinemøde fredag morgen med alle eleverne, hvor både Fredericia Kommune og Vejle Kommune har været med. Det var et rigtig godt møde, hvor vi lige præcis har sat ord på hvorfor gør vi det? Hvad er det for en virkelighed de kommer ud til? Hvilke forventninger kan de have?”, indleder Mette Kim Bjerre og fortsætter:

“ Det jeg har sagt til eleverne det er, at vi er i en anerledes virkelighed hvor vi deler børnene op i mindre grupper for at undgå smitterisiko og leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det at vi deler børnene op i mindre grupper og i det hele taget laver om på hverdagen gør, at vi lige nu har ekstra meget brug for ekstra personale. Det lederne har efterspurgt er, at det giver god mening at de der kommer ud dels ved hvad det er for en institution de skal ud i og dels kender børnene. De her elever der skal ud nu kender børnene fra tidligere praktik”.

“Eleverne skulle alligevel have været ude om tre uger. Så i stedet for at vi skal lave andre foranstaltninger der ikke sætter børnenes tarv først, for det vi kigger på er selvsagt børnenes tarv – og så giver det her mest mening. Vi har spurgt skolen om det kunne lade sig gøre at fremrykke de tre uger – og så kommer de selvfølgelig tilbage på skolen de tre uger tidligere, så det får det de mangler i den anden ende”, forklarer Bjerre.

“Det der er vigtigt at sige også det er, at det vi også ser det som er en kæmpe læringsmulighed for eleverne. Noget af det man tidligere har talt om er læring i mindre børnegrupper. Det er der nu rig mulighed for at prøve af – også som elev. Førhen har det været vant til at komme ud i nogle større grupper, hvor der har været en 20-25 børn og så med 2-3 voksne om det. Det giver nogle aktivitetsmuligheder, men det at komme ud i små grupper det giver en unik mulighed for at se hvordan det fungerer når vi arbejder med små børnegrupper på 5-7 børn”, siger Mette og fortsætter:

“Det giver et enormt læringspotentiale. Man kommer meget tættere på børnene og får en anden form for relationer – og man kan sætte andre typer af relationer i gang. Vel og mærket under forhold der stemmer overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Så her så vi en mulighed for at eleverne også kunne få en anden form for læring med, en mulighed for at se en virkelighed der kunne være anderledes”.

“Det giver både noget faglig læring, men det giver også en personlig læring i forhold til det her med at agere i en omskiftelig hverdag. Det er også rigtig godt at have de færdigheder som pædagogisk assistent. Når de kommer ud kan der også været skiftende omstændigheder som de skal kunne agere i professionelt”, slår Mette Kim Bjerre fast.

Hvordan er det blevet modtaget af eleverne?

“De spørgsmål der kom var ikke det helt store. Jeg fornemmer at de er klar til at tage opgaven på sig. Jeg tror også at de forstår, at de er med til at løse noget i en lidt større forståelse af samfundssind. At man er med til at bidrage til noget der er lidt større end en selv. Det fornemmede jeg, at det var de klar over. Alle mand er på dæk, alle er med til at bidrage til løsningen af de udfordringer vi har”, fortæller Mette og fortsætter:

“De spørgsmål der kom var langt mere af lavpraktisk karakter og noget vi kunne svare på – og ellers noget de ville kunne få svar på når de kommer ud i institutionerne. Så der var ikke noget der var meget overraskende. Det var spørgsmål der var meget naturlige at stille. De udtrykte også, at de selvfølgelig skal snakke rigtig godt med institutionerne, få afklaret alle de ting de kan. Og så skal de også være indstillet på, at der er ikke altid er et svar, for der er ting vi heller ikke ved. Man må kunne agere når man går på løberen imens man ruller den ud”.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer