Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste kriminalhistorier.

Det var Vagtchef Hans Hoffensetz, der stod for briefingen denne morgen. Han kunne blandt andet fortælle om høj musik.

“Der har været 50 anmeldelser om høj musik – det er på niveau med sidst weekend. Vi har ikke konfiskeret nogle musikanlæg, men der er givet et påbud og fire bøder. I de tilfælde har musikken simpelthen været for voldsom,” siger Hans Hoffensetz. De fire bøder beløber sig til 1000 kroner pr. stk. I Fredericia blev givet et påbud kl.00.10 i Købmagergade, hvor unge mennesker festede. Politiet hørte dog ikke mere senere på natten, hvorfor de unge mennesker forstod påbudet. 

Politiet kan give et påbud og bøder, og hvis det ikke følges, så kan politiet konfiskere musikanlæggene.

Spirituskørsel i nat

“Vi standsede klokken 02.46 en 31-årig mand fra Fredericia på Vesterbrogade. Manden kørte en BMW 316, men han gjorde det med spiritus i blodet, hvilket han sigtes for,” siger Hans Hoffensetz. 

Stor brand i Fredericia i nat

“Klokken 00.58 blev Trekantbrand og politiet kaldt ud til Gl. Ribevej ved Højrup, hvor der var brand i en nedlagt landejendoms stuehus. Da vi når frem er huset overtændt, og flammerne står op gennem taget. Det var en meget voldsom brand. Familien, der bor i huset, var i sommerhus. Trekantbrand efterslukker stadig, men vi har bedt dem om at sikre, at stedet er så uberørt som muligt, da der ikke er nogle kendte årsager til, hvorfor det skulle brænde derude. Derfor skal vi have en brandundersøgelse i gang. I starten af den kommende uge, vil en brandtekniker se på mulige årsager,” fortæller Hans Hoffensetz. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer