Den 1. november 2015 bliver det muligt for borgere i Fredericia, at vælge imellem et stort udvalg af idrætsoplevelser gennem FIT DEAL Fredericia. FIT DEAL er gjort muligt gennem et samarbejde mellem idrætshallerne i Fredericia, Samvirkende Idrætsklubber Fredericia (SIF) og Fredericia Kommune.

FIT DEAL giver mulighed for fleksibel og varieret idræt, hvad enten du er til boldspil, fitness eller en af de mange andre idrætsgrene og motionsformer, som findes i Fredericia.

FIT DEAL er et idrætskoncept, der er blevet etableret med stor succes i flere kommuner, og med erfaringerne herfra er det målet at få endnu flere borgere i Fredericia Kommune til at dyrke idræt og motion” forklarer formand for FIT DEALs styregruppe David Ramm og fortsætter:

Derudover ønsker vi også, at give foreninger og haller mulighed for at promovere de mange aktiviteter som allerede foregår, så vi i fællesskab kan skabe et mangfoldigt idrætsliv i Fredericia”.

FIT DEAL aktiviteterne udbydes af foreninger, haller og andre interessenter, og der er god mulighed for at alle borgere kan finde en aktivitet, der lige passer til dem.

I øjeblikket har vi 20 forskellige former for idrætstilbud, og der bliver løbende involveret flere idrætsgrene og motionsformer, så alle vil kunne finde en aktivitet, der passer lige præcis til dem” udtaler projektleder Casper Due Nielsen.

På FIT DEALs hjemmeside kan man se programmet 3 uger frem, og i de næste par uger kan vi fx byde på Løbehold, Orientalsk Dans, Jumping Fitness og Åben Gymnastiksal i Bredstrup-Pjedsted Hallen” slutter projektlederen.

Hvis man vil prøve FIT DEAL sker det gennem FIT DEALs hjemmeside www.fitdeal.dk, hvor en aktivitet typisk koster 35 kroner. Man kan også tilmelde sig FIT DEAL-nyhedsbrevet, så man får tilbud om de mange idrætsoplevelser leveret direkte i ens indbakke, eller man kan løbende følge med på FIT DEAL Fredericias Facebook-side.

Baggrund:

FIT DEAL Fredericia er etableret som et samarbejdsprojekt mellem Bredstrup-Pjedsted Hallen, Bøgeskovhallen, Elbohallen, Erritsø Idrætscenter, Fredericia Idrætscenter, Samvirkende Idrætsklubber Fredericia samt Fredericia Kommune. Konceptet er udviklet af Viborg Idrætsråd, og er på nuværende tidspunkt aktivt i kommunerne Viborg, Holstebro, Frederikshavn, Helsingør og Fredericia.

Man kan læse mere om FIT DEAL på hjemmesiden www.fitdeal.dk